Salme 23

1 En Salme af David. HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

Dawut yazƣan küy: — Pǝrwǝrdigar meni baⱪⱪuqi Padiqimdur, Moⱨtaj ǝmǝsmǝn ⱨeq nǝrsigǝ;

2 han lader mig ligge paa grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

U meni yumran qɵplǝrdǝ yatⱪuzup dǝm aldurar; Tinq aⱪidiƣan sularni boylitip baⱪidu;

3 han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.

U wujudumni yengilaydu; U ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yolida Ɵz nami üqün yetǝklǝydu;

4 Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Ⱨǝtta mǝn ɵlüm sayisi bolƣan jilƣidin ɵtsǝmmu, Ⱨeq yamanliⱪtin ⱪorⱪmaymǝn; Qünki Sǝn mǝn bilǝn billidursǝn; Sening ⱨasang ⱨǝm tayiⱪing manga tǝsǝllidur.

5 I mine Fjenders Paasyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

Meni har ⱪilƣuqilarning kɵz aldida manga kǝng dastihan salisǝn; Mening beximni may bilǝn mǝsiⱨ ⱪilisǝn; Ⱪǝdǝⱨim taxidu;

6 Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENS Hus skal jeg bo gennem lange Tider.

Bǝrⱨǝⱪ, barliⱪ künlirimdǝ yahxiliⱪ wǝ ɵzgǝrmǝs xǝpⱪǝt manga ǝgixip ⱨǝmraⱨ bolidu; Mǝnggüdin-mǝnggügǝ Pǝrwǝrdigarning dǝrgaⱨida yaxaymǝn!