Salme 22

1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

Nkunga Davidi kuidi pfumu minyimbidi, wuyimbidila wawu mu nningu wu beti tedilanga “Nsuma wu nsuka”. Nzambi ama, Nzambi ama, bila mbi wundiekuididi e? Ayi bila mbi wididi thama mu kambu ku phukisa e? Ayi bila mbi wididi thama mu kambu wa maniongo mama e?

2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Nzambi ama, ndinyamikina va muini, vayi wukadi vutula mvutu. Va builu, ndivuandanga ko dio sui.

3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Vayi ngeyo wubieko banga wunlongo. Ngeyo nzitusu wu Iseli.

4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

Mu ngeyo bakulu beto batula diana diawu. Batula diana diawu mu ngeyo ayi wuba kula.

5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Kuidi ngeyo bayamikina ayi ngeyo wuba vukisa. Mu ngeyo batula diana diawu ayi basia fuisu tsoni ko.

6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

Vayi minu, ndidi kiela vayi bika mutu. Babakala balembo mvuezi, batu balembo ndenzi.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Babo bobo beti kumbona beti ku tsekinina. Beti finga. Beti nikuna mintu:

8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

“Kuidi Yave keti tula diana diandi buna bika kamvukisa, bika kankula bila khini keti mona mu niandi.”

9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

Vayi, ngeyo wuthotula mu vumu; wuvanga ti nditula diana diama mu ngeyo banga va thulu yi ngudi ama.

10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Tona ndibutuka ndiyekulu kuidi ngeyo tona mu vumu ki ngudi ama. Tona mu vumu ki ngudi ama, ngeyo wuba Nzambi ama.

11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Kadi kuthatukila bila ziphasi zifikimini, bila kuisi ko mutu wulenda sadisa.

12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Zingombi ziwombo zimbakala zinzungididi, zingombi zi Basani zinzungididi.

13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Mu kunga ku khosi yeti kanzuna bulu miunu miawu midi mizibuka ngolo mu diambu diama

14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Mbeni dukuka banga nlangu ayi mimvesi miama mioso mivasukidi. Ntimꞌama widi banga mafuta beti vindanga mu mabaya. Wulembo siuti mu khati yi nitu ama.

15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

Zingolo ziama zilembo yumi banga tini ki nzungu tuma ayi ludimi luama lunemi mu munu ama. Ngeyo wuthula mu mbungi-mbungi yi lufua.

16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Zimbwa zinzungididi, Nkangu wu batu bambimbi banzungididi. Batobudi mioko miama ayi malu mama.

17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Ndilenda tanga mimvesi miama mioso. Batu beti kutsungimina ayi balembo thadi.

18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

Balembo kabana bawu na bawu minlele miama ayi balembo budila yunga kiama tsombo.

19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Vayi ngeyo Yave, kadi ba thama. Ngeyo zingolo ziama ayi yiza nsualu mu kutsadisa.

20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Kula luzingu luama mu sabala; luzingu luama lu thalu mu luyalu lu zimbua.

21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Wukhudi mu munu wu khosi wuphukisa mu ziphoka zi ziphaka.

22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Ndiela yolukila dizina diaku kuidi bakhomba baama; ndiela ku zitisa va khatitsika lukutukunu.

23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Beno lunkinzikanga Yave, bika lunzitisa! Beno babo luidi mu nkuna Yakobi, bika lunkinzika! Beno babo luidi mu nkuna wu Iseli, bika lunzitisa.

24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Bila kasia lenza ko ayi kasia kakumukina ko ziphasi zi mutu widi mu phasi; kasia kunsuekila zizi kiandi ko vayi weti wa yamikina kuandi bu keti tomba lusadusu.

25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

Kuidi ngeyo kueti totukila minzitusu miama mu lukutukunu lunneni va ntuala bobo beti ku kinzika, ndiela dukisa zitsila ziama.

26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Minsukami miela dia ayi miela yukuta. Bobo beti tomba Yave bela kumvana nzitusu. Bika mintima mieno mizinga mu zithangu zioso!

27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Zitsuka zioso zi ntoto ziela tebuka moyo; Ziela baluka kuidi Yave. Batu ba makanda moso bela buongama va ntualꞌaku.

28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

Bila Kipfumu kidi kuidi Yave; niandi wunyadilanga makanda.

29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

Batu boso badi kimvuama ba ntoto bela dia ayi mamvawu bela buongama. Babo bankulukanga mu mbungi-mbungi bela komvama va ntualꞌandi; bobo bankambu baka bu zingisila luzingu luandi bawu veka.

30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Nkuna wela ku nsadila. Batu bela samuna mambu matedi Yave kuidi tsungi yinkuiza.

31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Bela yolukila busonga buandi kuidi batu bobo babutukidi ko. Bila niandi wuvanga mambu mama.