Salme 22
1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Ayjelet-xashshahar» (tang seherde kelgen medet) dégen ahangda oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — «Ah Ilahim, Ilahim, némishqa mendin waz kechting? Sen némishqa méni qutquzushtin shunche yiraqsen? Némishqa qattiq peryadlirimdin shunche yiraq turisen,
2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
Xudayim, kündüzde nida qildim, lékin Sen héch jawab qilmaysen; Kéchidimu men shundaq peryad qilishtin aram alalmaymen.
3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Biraq i Israilning medhiyilirini öz makaning qilghuchi, Sen dégen pak-muqeddestursen!
4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
Ata-bowilirimiz séni tayanchi qilghan, Ular sanga tayan’ghan, sen ularni qutquzghan.
5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Ular Sanga nida qilishliri bilen qutulghan; Sanga tayinish bilen ularning ümidi héch yerde qalghan emes.
6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
Biraq men bolsam adem emes, bir qurtmen, Insan teripidin [töhmet bilen] reswayialem qilin’ghanmen, Xalayiq teripidin kemsitilgenmen.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Méni körgenlerning hemmisi mazaq qilip külidu, Bashlirini silkiship aghzilirini pürüshtürüp:
8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
«U Perwerdigargha özini tapshurghan emesmu?! Emdi Perwerdigar uni qutquzsun! Perwerdigar uningdin xursen bolsa eger, Uni qutuldursun!» — déyishidu.
9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
Biraq méni apamning qorsiqidin chiqarghuchi özüngdursen; Hetta emchektiki waqtimdimu méni özüngge tayandurghansen;
10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Tughulghinimdin tartipla, men özümni qoynunggha tashlighanmen; Anamning baliyatqusidiki waqtimdila, Sen méning Tengrim bolup kelgensen.
11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Mendin yiraqlashma; Chünki riyazet méni qistap keldi; Manga yardemde bolghuchi yoqtur.
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Nurghun buqilar méni qorshiwaldi; Bashanning küchlük buqiliri méni oriwaldi;
13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Ular ademni titma qilghuchi hörkirewatqan shirdek, Aghzilirni chong échip manga tikilip turidu.
14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Men tökülgen sudek boldum, Hemme söngeklirim izidin chiqip ketti; Yürikim momdek érip ketti, Ich-baghrimda zeipliship érip ketti.
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
Qaghjirap ketken sapal parchisidek maghdurum qalmidi, Tilim tangliyimgha chapliship ketti, Sen [Perwerdigar] méni ölümning topa-changlirigha qoyghansen.
16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Ghaljir itlar manga olashti, Bir top reziller méni qistap kélip, Méning qolum we putumni sanjip teshti.
17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Söngeklirimning hemmisini saniyalaymen, [Ustixanlirim] manga tikilip qarap turghandek qilidu.
18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
Ular kiyimlirimni öz arisida üleshtürüwatidu, Könglikimge érishish üchün chek tashlishiwatidu.
19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Biraq, i Perwerdigar, mendin yiraqlashma! I Küch-Qudritim bolghuchim, yardemge téz kelgeysen!
20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Jénimni qilichtin qutquzghin, Méning yalghuz jénimni itning changgilidin qutuldurghin.
21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Méni shirning aghzidin qutquzghin; Shundaq, Sen iltijalirimni ijabet qilip yawa kalilarning münggüzliridin qutquzghansen!
22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Men Séning namingni qérindashlirimgha élan qilimen; Chong jamaet ichide turup Sanga bolghan medhiyilirimni jakarlaymen;
23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Perwerdigardin eymen’güchiler, Uni medhiyilenglar! Yaqupning barliq nesilliri, Uninggha shan-sherep keltürünglar! Israilning pütün ewladliri, Uningdin eymininglar.
24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Chünki U ézilgüchining ashu xarlinishlirini neziridin saqit qilghan emes, Yaki Uningdin héch yirgen’gen emes; Uningdin Öz wisalini héch yoshurghan emes; Belki U iltija qilip awazini kötürginide, Uninggha qulaq sélip anglighan.
25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
Chong jamaet ichide manga oqulghan medhiyiler Özüngdindur, Xudadin eymen’güchilerning aldida ichken qesemlirimni ishqa ashurimen;
26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Ajiz möminler qorsiqi toyghuche tamaqlinidu; Perwerdigarni izdigenler Uni medhiyeleydu; Silerning qelbinglar menggü yashnaydu!
27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Zéminning eng chétidikilermu bu ishni qelbide tutup, towa qilip Perwerdigarning aldigha kélidu; El-milletlerning barliq jemetliri aldingda ibadet qilidu;
28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
Chünki padishahliq Perwerdigarghila tewedur; U el-milletler arisida höküm sürgüchidur.
29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
Jahandiki baylarmu Uning aldidin yep-ichip, ibadet qilidu; Tupraqqa kirey dep qalghanlarmu, hetta öz jénini saqliyalmaydighanlarmu Uninggha sejde qilidu;
30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Kelgüsidiki bir ewlad Uning xizmitide bolidu; Bu ewlad Reb üchün Öz perzentliri hésablinidu.
31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Kéyin ular kélip, shu chaghda tughulidighan bir qowmgha Uning heqqaniyliqini jakarlap shuni élan qiliduki, «U buni emelge ashurdi!»
