Salme 22

1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

Moj Bog, moj Bog, zakaj si me zapustil? Zakaj si tako daleč proč od pomoči meni in od besed mojega vpitja?

2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Oh moj Bog, jokam podnevi, toda ti me ne uslišiš in v nočnem času in nisem tiho.

3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Toda ti si svet, oh ti, ki naseljuješ Izraelove hvalnice.

4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

Naši očetje so zaupali vate. Zaupali so in si jih osvobodil.

5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Klicali so k tebi in so bili osvobojeni. Zaupali so vate in niso bili zbegani.

6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

Toda jaz sem [škrlatni] črv in ne mož; graja ljudem in preziran od ljudstva.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Vsi, ki me vidijo, se mi smejijo do norčevanja. Namrdnejo ustnico [in] zmajujejo z glavo, rekoč:

8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

»Zaupal je v Gospoda, da ga bo osvobodil. Naj ga reši, glede na to, da se je razveseljeval v njem.«

9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

Toda ti si ta, ki me je potegnil iz maternice. Oblikoval si mi zaupanje, ko sem bil na prsih svoje matere.

10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Iz maternice sem bil vržen nate. Ti si moj Bog od trebuha moje matere.

11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Ne bodi daleč od mene, kajti stiska je blizu, kajti nikogar ni, da pomaga.

12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Obdalo me je mnogo bikov. Močni bašánski biki so me obdali naokoli.

13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

S svojimi gobci so zevali vame, kakor ropa željan in rjoveč lev.

14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Izlit sem kakor voda in vse moje kosti so izpahnjene. Moje srce je podobno vosku, stopljeno je v sredi moje notranjosti.

15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

Moja moč je izsušena kakor črepinja in moj jezik se lepi k mojim čeljustim in ti si me privedel v smrtni prah.

16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Kajti psi so me obdali. Zajel me je zbor zlobnih. Prebodli so moje roke in moja stopala.

17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Vse svoje kosti lahko razločim. Oni pa gledajo in strmijo vame.

18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

Moje obleke si razdeljujejo med seboj in za mojo suknjo so metali žrebe.

19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Toda ti, oh Gospod, ne bodi daleč od mene. Oh moja moč, hiti, da mi pomagaš.

20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Osvobodi mojo dušo pred mečem, mojo ljubljeno pred močjo psa.

21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Reši me pred levjimi usti, kajti uslišal si me pred rogovi samorogov.

22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Tvoje ime bom oznanjal svojim bratom. Na sredi skupnosti te bom hvalil.

23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Vi, ki se bojite Gospoda, hvalite ga, vsi vi, seme Jakobovo, proslavite ga, in bojte se ga, vsi vi, seme Izraelovo.

24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Kajti ni zaničeval niti preziral stiske stiskanih niti svojega obraza ni skrival pred njim; toda ko je klical k njemu, je slišal.

25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

Moja hvala v veliki skupnosti bo o tebi. Svoje zaobljube bom izpolnil pred tistimi, ki se ga bojijo.

26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Krotki bodo jedli in bodo nasičeni. Hvalili bodo Gospoda [tisti], ki ga iščejo. Vaše srce bo živelo na veke.

27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Vsi konci zemlje se bodo spomnili in obrnili h Gospodu in vsa sorodstva narodov bodo oboževala pred teboj.

28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

Kajti kraljestvo je Gospodovo in on je voditelj med narodi.

29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

Vsi tisti, ki so na zemlji obilni, bodo jedli in oboževali. Vsi tisti, ki gredo dol v prah, se bodo poklonili pred njim, svoje lastne duše pa nihče ne more ohraniti žive.

30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Seme mu bo služilo; to bo šteto h Gospodu za rod.

31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Prišli bodo in oznanjali bodo njegovo pravičnost ljudem, ki bodo rojeni, da je on to storil.