Salme 22
1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
Kumutungamiri wokuimba. Namaimbirwo e“Nondo yamangwanani.” Pisarema raDhavhidhi. Mwari wangu, Mwari wangu, mandisiyireiko? Sei muri kure zvakadai nokundiponesa, kure zvakadai namashoko okugomera kwangu?
2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
Haiwa Mwari wangu, ndinodanidzira masikati, asi hamundipinduri, nousiku, uye handinyarari.
3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Asi imi makagadzwa saIye Mutsvene; ndimi rumbidzo yaIsraeri.
4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
Madzibaba edu akavimba nemi; vakavimba, uye mukavarwira.
5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Vakachema kwamuri, vakaponeswa; vakavimba nemi uye havana kunyadziswa.
6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
Asi ini ndiri honye kwete munhu, ndinozvidzwa navanhu uye ndinoshorwa namarudzi.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Vose vanondiona vanondiseka; vanoshamisa miromo yavo vachindituka, vachidzungudza misoro yavo vachiti,
8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
“Anovimba naJehovha; Jehovha ngaamununure. Ngaamuponese, sezvo achimufarira.”
9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
Asi ndimi makandibudisa mudumbu; mukaita kuti ndivimbe nemi ndichiri pachipfuva chamai vangu.
10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Kubva pakuzvarwa kwangu, ndakaiswa kwamuri; kubva mudumbu ramai vangu, makanga muchingova Mwari wangu.
11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Regai kuva kure neni, nokuti dambudziko riri pedyo uye hakuna angabatsira.
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Hando zhinji dzakandikomba; hando dzine simba dzeBhashani dzakandipoteredza.
13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Shumba dzinoomba dzichibvambura nyama, dzinondishamira miromo yadzo.
14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Ndadururwa semvura, uye mapfupa angu ose abva asvodogoka. Mwoyo wangu washanduka ukava namo; wanyungudika mukati mangu.
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
Simba rangu raoma sechaenga, uye rurimi rwangu runonamatira kumusoro kwomuromo wangu; munondiradzika muguruva rorufu.
16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Imbwa dzakandikomba; boka ravanhu vakaipa rakandipoteredza, vakabvoora maoko angu netsoka dzangu.
17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Ndinokwanisa kuverenga mapfupa angu ose; vanhu vanondinanʼanidza uye vanofarira kutambudzika kwangu.
18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
Vanogovana nguo dzangu pakati pavo uye vanokanda mijenya nokuda kwenguo yangu.
19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Asi imi, Jehovha, regai kuva kure neni; imi simba rangu, kurumidzai kundibatsira.
20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Rwirai upenyu hwangu pamunondo, ihwo upenyu hwangu hunokosha, kubva pasimba rembwa.
21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Ndinunurei pamuromo weshumba; ndiponesei panyanga dzenyati.
22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Ndichaparidza zita renyu kuhama dzangu; ndichakurumbidzai paungano.
23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Imi munotya Jehovha, murumbidzei! Imi mose zvizvarwa zvaJakobho, mukudzei! Mutyei, imi mose zvizvarwa zvaIsraeri!
24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Nokuti haana kuzvidza kana kusema chibayiro chaiye akatambudzwa; haana kumuvanzira chiso chake, asi akanzwa kuchemera kwake rubatsiro.
25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
Kwamuri ndiko kunobva dingindira rerumbidzo yangu paungano huru; ndichazadzisa mhiko dzangu pamberi pavanokutyai.
26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Varombo vachadya uye vagoguta; vanotsvaka Jehovha vachamurumbidza, mwoyo yenyu ngairarame nokusingaperi!
27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Migumo yose yenyika icharangarira igodzokera kuna Jehovha, uye mhuri dzendudzi dzose dzichapfugama pamberi pake,
28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
nokuti ushe ndohwaJehovha uye anotonga pamusoro pendudzi.
29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
Vapfumi vose venyika vachadya uye vachamunamata; vose vanoburukira muguruva vachapfugama pamberi pake, navose vasingagoni kuzviraramisa.
30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Vana vake vachamushumira; zvizvarwa zvinotevera zvichaudzwa nezvaIshe.
31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Vachaparidza kururama kwake kuvanhu vasati vaberekwa, nokuti akazviita.
