Salme 22
1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
A I Kot, ai Kot da me komui likidmalie kin ia la? I likelikwir, a sauas pa i me doo.
2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
Ai Kot, nin ran i kin likwir, a kom sota kin sapeng, o ni pong i pil sota kin nenenla.
3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Ari so, komui ta me saraui, komui me kotikot pan kaul en kaping en Israel.
4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
Sam at akan liki komui, o ni ar liki, kom kotin sauasa irail er.
5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Irail likwir ong komui, rap dorelar, re liki komui, rap sota namenokala.
6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
A ngai dueta kamatol amen, a kaidin ol amen, me aramas akan kin lalaue o mamaleki.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Karos me kilang ia, kin lalaue, ia, sara pasang au arail o tuetuäl mong arail:
8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
A kin liki Ieowa, i en dorela i, o kamaioda i, pwe a kin kupura i.
9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
Pwe komui kotin kaipwi ia sang nan kaped en in ai; komui ta, me i liki sang ni ansaun ai mi ni maramaran in ai.
10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Sang nan kaped en in ai i lokidokilang komui; komui ta ai Kot sang ni ansaun ai mi pon kopan in ai.
11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Kom der kotin doo sang ia, pwe ansaun kalokolok korendor, ap solar sauas pa i.
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Kau ol kalaimun kan kapil ia penaer, o kau ol en Pasan kele ia pena.
13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Irail sara dong ia dueta laien weriwer o laualo amen.
14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Ngai wudokilar dueta pil, ai kokon akan karos muei pasanger, o mongiong i pei pasanger nan kaped i dueta wi.
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
Ai kelail ngalangal lar dueta diper en dal eu, o lo i pasadang pan ngatangat ai, o komui kin wia kin ia me melar amen.
16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Pwe kidi kan kapil ia pena, o pwin aramas sued eu kele ia pena, irail kapore pasang pa i o nä i kat.
17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
I kak wadok kokon ai kan karos; a irail kin kilekilang ap peren kida.
18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
Re kin nek pasang ai likau kan nan pung arail, o re doropweki ai likau pup.
19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
A komui Maing ender doo sang ia! Ai kel madangdo o sauasa ia!
20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Dorela maur i sang kodlas, pwe me ta ieu, o sang nan kel en kidi!
21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Sauasa ia sang nan au en laien, o dore ia la sang ose en man laualo!
22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
I pan padaki ong ri ai kan duen mar omui, o i pan kapinga komui nan momodisou.
23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Kapinga Ieowa komail me masak i, o kadaudok en Iakop en kalinganada i, o wan Israel karos masak i.
24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Pwe a sota kotin mamaleki de suedeki me luet akan; o a sota kotin karirila silang i sang irail; o ni a likwir ong i, a kotin erekier.
25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
I pan kapinga komui nan momodisou kalaimun; i pan kapwaiada ai inau mon ir me lan i.
26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Me luet akan en manga o medila, o me idok Ieowa, pan kapinga i; ngen omail pan memaureta kokolata.
27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Ni imwin sap karos re pan tamanda Ieowa, ap wuki ong i, o di en men liki karos pan kaudoki ong i.
28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
Pwe wein Ieowa, o a kotin kaunda men liki kan.
29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
Me wi kan karos nin sappa pan mangamanga o kelepuki; karos, me pan wiala pwel o sota kak kolekol maur ar, pan pongi i.
30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Kadaudok eu mia, me pan papa i, re pan padaki ong seri o seri en seri kan duen Ieowa.
31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Re pan pwarado o padaki ong aramas akan, me pan ipwidi mur duen a pung, o duen me a kotin wiadar.
