Salme 22
1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
In finem, pro susceptione matutina. Psalmus David. Deus, Deus meus, respice in me: quare me dereliquisti? longe a salute mea verba delictorum meorum.
2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
Deus meus, clamabo per diem, et non exaudies; et nocte, et non ad insipientiam mihi.
3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Tu autem in sancto habitas, laus Israël.
4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
In te speraverunt patres nostri; speraverunt, et liberasti eos.
5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Ad te clamaverunt, et salvi facti sunt; in te speraverunt, et non sunt confusi.
6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
Ego autem sum vermis, et non homo; opprobrium hominum, et abjectio plebis.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Omnes videntes me deriserunt me; locuti sunt labiis, et moverunt caput.
8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
Speravit in Domino, eripiat eum: salvum faciat eum, quoniam vult eum.
9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
Quoniam tu es qui extraxisti me de ventre, spes mea ab uberibus matris meæ.
10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
In te projectus sum ex utero; de ventre matris meæ Deus meus es tu:
11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
ne discesseris a me, quoniam tribulatio proxima est, quoniam non est qui adjuvet.
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Circumdederunt me vituli multi; tauri pingues obsederunt me.
13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Aperuerunt super me os suum, sicut leo rapiens et rugiens.
14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Sicut aqua effusus sum, et dispersa sunt omnia ossa mea: factum est cor meum tamquam cera liquescens in medio ventris mei.
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
Aruit tamquam testa virtus mea, et lingua mea adhæsit faucibus meis: et in pulverem mortis deduxisti me.
16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Quoniam circumdederunt me canes multi; concilium malignantium obsedit me. Foderunt manus meas et pedes meos;
17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
dinumeraverunt omnia ossa mea. Ipsi vero consideraverunt et inspexerunt me.
18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
Diviserunt sibi vestimenta mea, et super vestem meam miserunt sortem.
19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Tu autem, Domine, ne elongaveris auxilium tuum a me; ad defensionem meam conspice.
20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Erue a framea, Deus, animam meam, et de manu canis unicam meam.
21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Salva me ex ore leonis, et a cornibus unicornium humilitatem meam.
22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Narrabo nomen tuum fratribus meis; in medio ecclesiæ laudabo te.
23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Qui timetis Dominum, laudate eum; universum semen Jacob, glorificate eum.
24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Timeat eum omne semen Israël, quoniam non sprevit, neque despexit deprecationem pauperis, nec avertit faciem suam a me: et cum clamarem ad eum, exaudivit me.
25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
Apud te laus mea in ecclesia magna; vota mea reddam in conspectu timentium eum.
26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Edent pauperes, et saturabuntur, et laudabunt Dominum qui requirunt eum: vivent corda eorum in sæculum sæculi.
27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Reminiscentur et convertentur ad Dominum universi fines terræ; et adorabunt in conspectu ejus universæ familiæ gentium:
28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
quoniam Domini est regnum, et ipse dominabitur gentium.
29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
Manducaverunt et adoraverunt omnes pingues terræ; in conspectu ejus cadent omnes qui descendunt in terram.
30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Et anima mea illi vivet; et semen meum serviet ipsi.
31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Annuntiabitur Domino generatio ventura; et annuntiabunt cæli justitiam ejus populo qui nascetur, quem fecit Dominus.
