Salme 22

1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

[Psalm lal David] God luk, God luk, efu kom ku fahsr likiyu? Nga tung ke insiuk nufon in suk kasru A wangin kasru tuku.

2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Ke len uh nga pang nu sum, God luk, A kom tia topuk; Nga pang ke fong A nga tia ku in mongla.

3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Tusruktu kom muta fin tron lom oana El su Mutal, Su mwet Israel elos kaksakin.

4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

Mwet matu lasr meet ah elos filiya lulalfongi lalos in kom; Elos lulalfongi kom, ac kom molelosla.

5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Elos tuh pang nu sum, ac kom molelosla liki mwe sensen; Ac ke elos lulalfongi kom, elos tiana akmwekinyeyuk.

6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

A inge nga tia sifilpa mwet se; nga oana wet soko, Mwet nukewa srungayu ac aksruksrukyeyu.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Elos nukewa su liyeyu elos aksruksrukyeyu; Elos yayaiyu ac isrunyu.

8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

Elos fahk nu sik, “Kom lungsena lulalfongi LEUM GOD, Efu El ku tia molikomla? Fin pwaye LEUM GOD El lungse kom, Efu ku El tia kasrekom?”

9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

Kom pa akisusyeyula liki insien nina kiuk, Ac karinginyu ke nga katitiiyuk.

10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Nga nuna lulalfongi kom e ke len se nga isusla ah me, Ac kom nuna God luk.

11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Nik kom loesla likiyu! Mwe ongoiya apkuranme Ac wangin mwet in kasreyu.

12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Mwet lokoalok puspis apinyula oana cow mukul; Elos rauniyula yen nukewa Oana cow mukul sulallal in acn Bashan.

13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Elos mangelik oana lion Su ngutngut ac kena kunausyula.

14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Ku luk wanginla, Wanginla oana kof ma kahkla nu infohk uh. Sri nukewa keik tufwaclik; Insiuk kofelik oana kiris.

15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

Kapinsrulyuk pulamlamla oana kutkut, Ac louk fulfuli nu ke lac oalik lucng. Kom sisyula oana mwet misa se infohk uh.

16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Sie un mwet koluk rauniyula, Oana sie un kosro ngalngul su kuhlusyuwi Ac ngalis pouk ac niuk.

17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Sri keik nukewa pisryak — ku in liyeyuk. Mwet lokoalok luk elos ngetma ac suiyuwi.

18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

Elos susfa ke nuknuk luk Ac kitalik inmasrlolos.

19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

O LEUM GOD, nik kom muta loesla likiyu. Fahsru aksaye ac kasreyu!

20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Moliyula liki cutlass; Molela moul luk liki kosro ngalngul inge.

21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Moliyula liki lion inge; Wangin ku luk in lain cow mukul lemnak inge.

22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Nga fah fahkak Inem nu sin mwet luk, Nga ac fah kaksakin kom ke pacl in tukeni lalos:

23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

“Kowos mwet kulansap lun LEUM GOD, kowos in kaksakunul! Mwet in fwil natul Jacob, kowos in akfulatyal! Mwet Israel, kowos in alu nu sel!

24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

El tia pilesru mwet sukasrup ku ngetla liki keok lalos; El tia forla lukelos, A El topuk ke elos pang in suk kasru sel.”

25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

Nga ac fah kaksakin orekma lom inmasrlon walil uh; Ye mutalos su alu nu sum Nga ac fah oru mwe kisa su nga wulela kac.

26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Mwet enenu elos ac fah mongo nwe ke na elos kihpi; Elos su suk LEUM GOD elos fah kaksakunul. Lela tuh in wo ouiyalos nu tok ma pahtpat!

27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Mutunfacl nukewa ac fah esam LEUM GOD. Liki acn nukewa fin faclu elos ac fah forla nu sel; Kain tuhn nukewa fin faclu fah alu nu sel.

28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

LEUM GOD El tokosra, Ac El leumi mutunfacl uh nufon.

29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

Mwet nukewa su ku in mano fah mongo ac pasrla nu sel. Mwet nukewa su misa tari fah oayapa putati nu ye mutal, Aok, mwet nukewa su sukawil moul lalos.

30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Fwil tok uh ac fah kulansap nu sel; Elos ac fah kaskas ke Leum nu sin mwet in fwil tokolos.

31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Ac fah srumunyuk nu sin mwet su soenna isusla Lah LEUM GOD El molela mwet lal.