Salme 22

1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

Anumzanimoke Anumzanimoke, na'a higenka kamefira hunenamine? Nazama huoguma kragima nerugenka, nahigenka naza osu afetera nemanine? (Matiu 27:46, Maki 15:34)

2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Anumzanimoka kagritega manigasa osuna mika knafina zagene haninena kagritega zavi krafagea nehuanagi, kagra antahi nonamine.

3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Ana hu'neanagi kagra ruotage hu'nana Anumzankinka kini trakare mani'nanke'za Israeli vahe'mo'za kagia erihentesga neheze.

4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

Korapara tagri tagehe'za Kagrite zamentintima hazagenka, zamagu'vazinka ete zamavare'nane.

5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Kagritega zavi krafa hazagenka nentahinka, zamagu'vazi'nane. Ana nehanke'za kagrite zamentintia nehu'za zamagazegura osu'naze.

6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

Hianagi nagra vaheknara osu'na hagirfagna vahe mani'noanki'za, maka kea nenasu'za zamefi hunenamize.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Maka vahe'mo'zama nenage'za, ki'za zokago ke hunenante'za, zamagefu'na hakana hunenami'za zamagena neru'za,

8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

zamagra amanage hu'za nehaze, Ra Anumzamofonte amuhara nehuno amentintia nehianki, atrenkeno Ra Anumzamo aguravazino, Agra aza hino hu'za nehaze. (Matiu 27:39, 43. Maki 15:29. Luku 23:35)

9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

Ana hu'neanagi kagrake'za naza hanke'na antanimofo arimpafintira so'e hu'na atirami'noe. Ana nehunka osi'ma manine'na antanimofo amima nenoa knafina naza hankena namentintia kagritera hu'noe.

10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Antanimo'ma kasenante'nea knareti'ma eno menima ama knare'ma egenka, kagra kegava hunenantenka, kagra nagri Anumza mani'nane.

11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Nagrira natrenka afetera omanio, na'ankure knazamo'a tavaonte me'neankino, mago vahe'mo'e huno naza hugara osu'ne.

12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Rama'a ha' vahe'mo'za ve bulimakao afu'mo'za nehazaza hu'za manikagi nante'naze. Ana vahe'mokizmi hankavemo'a Basani kazigama nemaniza ve bulimakao afutamimofo hankavezmimo'ma nehiaza huza mani kaginante'naze.

13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Nagri ha' vahe'mo'za laionimo agira aka huno mago'a zagagafa aheno nenaku krafa nehuno rotago nehiaza hu'za, nahenaku narotago nehaze.

14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Tima eri tagi atregeno'ma hiaza huno hankavenimo'a omanegeno, zaferinanimo'a avazu hu'ne. Ana higeno tumoni'amo'a kragefe masavemo nehiaza huno nagu'afina ze'ze huno pakepake hu'ne.

15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

Zagere ante hagege hu'nea mopa kavomo tako hiankna huno hankavenimo'a omnegeno, nagefunamo'a navagu'nafare marerino antrako hu'ne. Ana higenka Anumzamoka kagra frio hunka natranke'na kugusopafina mase'noe.

16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Kramo hiaza hu'za ha' vahe'nimo'za mani kanegizageno kefo vahe'mo'za navazagi kagi'naze. Nazampine, nagiafinena rerapone'naze.

17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Ana hazagena ana maka zaferinani'a hampri'na ke'noe. Hagi ha' vahe'nimo'za uruha nenage'za zamagu muse nehu'za orevumi arevumi hu'naze.

18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

Ana nehu'za ana vahe'mo'za nagri kukena refko hu'za eri zamente hu'za eneri'za, nagri kukena erinaku satu zokago re'naze. (Matiu 27:35. Maki 15:24. Luku 23:34. Jon 19:24.)

19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Hianagi kagra Ra Anumzamoka nagrira natrenka afetera omanio. Na'ankure kagra nagri hanave mani'nananki ame hunka enka eme naza huo.

20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Nagu'vazinka naza huge'za vahe'mo'za kazintetira nahe ofriho. Kagra naza huge'za, knare'ma hu'na mani'nofintira kragna vahe'mo'za nahe ofriho.

21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Laionimo'ma naheno nezama nehifintira naza nehunka, afi bulimakao afumo'ma pazivema nare'zama nefintira naza hunka nagu'vazio.

22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Nafu nagnahe'mokizmia Kagri kagia huama hu'na nezamasami'na, atruma hu'za mono'ma hanaza vahe amu'nompi oti'na kagia ahentesga hugahue. (Hibru 2:12)

23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Hagi izagato Ra Anumzamofonku'ma koro'ma nehanamota, Agri agia ahentesga hiho. Ana maka Jekopu agehe'mota Agri agi'a ahentesga huta monora hunteho. Israeli agehe'mota Ra Anumzamofonku koro hunenteta, Agri agorga maniho.

24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Iza'zo zamatafima mani'ne'za zamagra'ama zamazama huga'ma nosaza vahera, Ra Anumzamo'a amefira hunozamie. Ana nehuno zamagritera ke amnea huno frara nokianki, iza'o aza hinogu'ma nunamuma huno zavi krafama huno antahigea vahera, nunamu'a antahimino aza nehie.

25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

Hanki Ra Anumzamoka kagri vahe'mo'zama mono'ma hunaku'ma eme atru'ma hanafina, Kagra muse zanka'a nagu'afina ante avite'nanke'na kagri kagia ahentesga hugahue. Kagriku'ma koroma nehaza vahe zamavufi, ko'ma huvempama hu'na hugahuema hu'na hu'noa zantamina ana maka huvagaregahue.

26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Zamunte'ma omane vahe'mo'za ne'zana nezamu hugahaze. Ra Anumzamofonku'ma nehakesaza vahe'mo'za, Agri agia ahentesga hugahaze. Anama hanaza vahera Anumzamo'a vagaore museza antezmanteke'za, musena hu'za vugahaze.

27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Ama mopafima maka kazigama mani'naza vahe'mo'za Ra Anumzamoka kagrira antahi negami'za rukrahe hu'za kagritega egahaze. Ana nehanage'za ama mopafima mani'naza maka vahe'mo'za nagate nofite hu'za Kagri kagiafi zamarena eme re'za monora hugantegahaze.

28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

Na'ankure Ra Anumzamo'a Agra'a kinia manino, maka ama mopafi vahera kegava hu'ne.

29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

Maka feno vahe'mo'za, ne'zana nene'za Ra Anumzamofona monora huntegahaze. Ana nehanage'za ana zanke hu'za frisaza vahe'ma mani'naza vahe'mo'za e'za, Ra Anumzamofo avuga zamarena eme re'za monora huntegahaze.

30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Henkama fore'ma hu'za mani'zama vanaza vahe'mo'za Ra Anumzamoka kagri eri'zana eri'za nevanage'za, mofavretimo'za kaguvazama eri fore'ma hu'nana zamofo agenkea antahigahaze.

31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Hagi ana fatgo avu'avazama hu'nea zana nezmarera rimpafima mani'naza mofavre nagamokizmia nezamasamisnage'za, maka'zama eri fore'ma hu'nea zamofo agenkea antahigahaze.