Salme 22
1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
あけぼのの鹿の調にあはせて伶長にうたはしめたるダビデの歌 わが神わが神なんぞ我をすてたまふや 何なれば遠くはなれて我をすくはず わが歎きのこゑをきき給はざるか
2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
ああわが神われ昼よばはれども汝こたへたまはず 夜よばはれどもわれ平安をえず
3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
然はあれイスラエルの讃美のなかに住たまふものよ汝はきよし
4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
われらの列祖はなんぢに依頼めり かれら依頼みたればこれを助けたまへり
5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
かれら汝をよびて援をえ汝によりたのみて恥をおへることなかりき
6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
然はあれどわれは蟲にして人にあらず 世にそしられ民にいやしめらる
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
すべてわれを見るものはわれをあざみわらひ 口唇をそらし首をふりていふ
8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
かれはヱホバによりたのめりヱホバ助くべし ヱホバかれを悦びたまふが故にたすくべしと
9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
されど汝はわれを胎内よりいだし絵へるものなり わが母のふところにありしとき既になんぢに依頼ましめたまへり
10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
我うまれいでしより汝にゆだねられたり わが母われを生しときより汝はわが神なり
11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
われに遠ざかりたまふなかれ 患難ちかづき又すくふものなければなり
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
おほくの牡牛われをめぐりバサンの力つよき牡牛われをかこめり
13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
かれらは口をあけて我にむかひ物をかきさき吼うだく獅のごとし
14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
われ水のごとくそそぎいだされ わがもろもろの骨ははづれ わが心は蝋のごとくなりて腹のうちに鎔たり
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
わが力はかわきて陶器のくだけのごとく わが舌は齶にひたつけり なんぢわれを死の塵にふさせたまへり
16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
そは犬われをめぐり惡きものの群われをかこみてわが手およびわが足をさしつらぬけり
17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
わが骨はことごとく數ふるばかりになりぬ 惡きものの目をとめて我をみる
18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
かれらたがひにわが衣をわかち我がしたぎを鬮にす
19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
ヱホバよ遠くはなれ居たまふなかれ わが力よねがはくは速きたりてわれを授けたまへ
20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
わがたましひを劍より助けいだし わが生命を犬のたけきいきほひより脱れしめたまへ
21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
われを獅の口また野牛のつのより救ひいだしたまへ なんぢ我にこたへたまへり
22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
われなんぢの名をわが兄弟にのべつたへ なんぢを會のなかにて讃たたへん
23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
ヱホバを懼るるものよヱホバをほめたたへよ ヤコブのもろもろの裔よヱホバをあがめよ イスラエルのもろもろのすゑよヱホバを畏め
24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
ヱホバはなやむものの辛苦をかろしめ棄たまはず これに聖顔をおほふことなくしてその叫ぶときにききたまへばなり
25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
大なる會のなかにてわが汝をほめたたふるは汝よりいづるなり わが誓ひしことはヱホバをおそるる者のまへにてことごとく償はん
26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
謙遜者はくらひて飽ことをえ ヱホバをたづねもとむるものはヱホバをほめたたへん 願くはなんぢらの心とこしへに生んことを
27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
地のはては皆おもひいだしてヱホバに歸りもろもろの國の族はみな前にふしをがむべし
28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
國はヱホバのものなればなり ヱホバはもろもろの國人をすべをさめたまふ
29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
地のこえたるものは皆くらひてヱホバををがみ塵にくたるものと己がたましひを存ふること能はざるものと皆そのみまへに拝脆かん
30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
たみの裔のうちにヱホバにつかる者あらん 主のことは代々にかたりつたへらるべし
31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
かれら來りて此はヱホバの行爲なりとてその義を後にうまるる民にのべつたへん
