Salme 22
1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
E KO'U Akua, e ko'u Akua, no ke aha la oe i haalele mai ia'u? A i ole ai e kokua iki mai ia'u i ka leo o ko'u ulono ana?
2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
E ko'u Akua e, ua kahea au i ke ao, aole nae oe i lohe mai; A i ka po hoi, aole i hoomaha iki.
3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Aka, o oe ka mea hemolele, E noho ana iloko o ka Iseraela hoolea ana.
4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
Ua hilinai aku ko makou mau makua ia oe; Ua manaoio lakou, a nau no lakou i hoola
5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Ua kahea lakou ia oe, a ua hoolaia no hoi; Ua paulele lakou ia oe, aole hoi lakou i hoka,
6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
Aka, he enuhe au, aole he kanaka; He mea hoinoia e ko ke ao nei, A i hoowahawahaia e na kanaka.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Ua hoomauakala mai ka poe a pau ke ike mai ia'u; Ua hooioi mai lakou i ka lehelehe me ka hooluli i ke poo,
8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
I iho la, ua paulele aku la oia ia Iehova i ola oia ia ia, Nana no ia e hoola ke olioli mai oia ia ia.
9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
Nau no wau i hookaawale mai ka opu mai; Ua hoolana oe i ko'u manao ma na u o ko'u makuwahine.
10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Ua waihoia'ku au maluna ou mai ka opu mai; Mai ka opu mai o ko'u makuwahine, o oe no ko'u Akua.
11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Mai hoomamao aku oe ia'u, ke kokoke mai nei ka popilikia; Aohe mea nana e kokua mai.
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
He nui na bipi kane i hoopuni mai ia'u; Ua puni au i na mea ikaika no Basana.
13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Ua hamama mai la ko lakou mau waha ia'u E like me ka liona hae e uwo ana.
14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Ua nininiia'ku au me he wai la, Ua pau ko'u mau iwi i ka haihai; Ua like ko'u puuwai me he pilali la: Ua hooheeia ia iwaena konu o ko'u mau naau.
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
Ua pau ko'u ikaika i ka maloo me he apana ipu lepo la; Ua pipili ko'u alelo i ko'u mau a; Ua hookomo oe ia'u iloko o ka lepo o ka make.
16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Ua hoopuni mai na ilio ia'u; Ua poaiia mai au e ke anaina kanaka hewa; Ua o mai lakou i ko'u mau lima a me ko'u mau wawae.
17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
E hiki no ia'u ke helu i ko'u mau iwi a pau; Ua haka mai lakou ia'u me ka makahahi.
18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
Ua puunaue lakou i ko'u mau kapa no lakou; A o ko'u aahu ka lakou i hailona ai.
19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Aka, mai hoomamao aku oe ia'u, e Iehova; E ko'u Ikaika, e papaana mai oe e kokua mai ia'u.
20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
E hoopakele oe i ko'u uhane i ka pahikaua, I ko'u makamae hoi i ka lima o ka ilio.
21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
E hoola mai oe ia'u i ka waha o ka liona; Ua lohe mai oe ia'u ma na hao o na reema.
22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
E hai aku no wau i kou inoa i ko'u mau hoahanau; E hoolea hoi au ia oe mawaena o ke anaina kanaka.
23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
E ka poe makau ia Iehova, e hoolea oukou ia ia; E hoonani oukou ia ia, e na pua a pau a Iakoba; E hoomana imua ona, e na mamo a pau a Iseraela.
24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
No ka mea, aole ia i hoowahawaha, aole hoi i hoaikola i ka poino o ka mea i hooluhiia; Aole ia i huna aku i kona maka ia ia; Aka, i kona kahea ana aku ia ia, ua hoolohe mai no ia.
25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
Ia oe ko'u hoolea ana iwaena o ke anaina nui; E hooko aku au i ka'u i hoohiki ai, imua o ka poe weliweli ia ia.
26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
E ai no ka poe akahai a maona: E hoolea aku no ia Iehova ka poe e imi ia ia; E ola mau loa ko oukou naau.
27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
E hoomanao iho, a e huli mai no ia Iehova, na welelau a pau o ka honua; E pau no na ohana o na lahuikanaka i ka hoomana imua ou:
28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
No ka mea, no Iehova ke aupuni; Oia hoi ke Alii iwaena o na lahuikanaka.
29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
E ai no me ka hoomana ka poe waiwai a pau ma ka honua: O ka poe a pau e iho ana i ka lepo, e kulou lakou imua ona: Aohe mea e hoola i kona uhane iho.
30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
E malama no kekahi mau mamo ia ia; E kapaia lakou he hanauna no ka Haku.
31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
E hele mai no lakou, e hai ana i kona pono I ka lahuikanaka e hanau ana, oia kana i hana'i.
