< Salme 22 >

1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
To the Chief Musician. On "the Hind of the Dawn." A Melody of David. My GOD, my GOD, why hast thou forsaken me? Far from saving me, The words of my loud lamentation?
2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
My God! I keep crying—By day, and thou dost not answer, and, By night, and there is no rest for me.
3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
But, thou, art holy, Who inhabitest the praises of Israel.
4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
In thee, trusted our fathers, They trusted, and thou didst deliver them;
5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Unto thee, made they outcry, and escaped, In thee, they trusted, and had not turned pale.
6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
But, I, am a worm and no one, a reproach of men, and despised of a people;
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
All that see me, laugh at me, —They open wide the mouth, They shake the head: —
8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
He should trust in Yahweh—let him deliver him, —Let him rescue him, seeing he delighteth in him.
9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
For, thou, art he that severed me from the womb, he that caused me to trust, upon the breasts of my mother;
10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Upon thee, was I cast from the time I was born, From the womb of my mother, my GOD, hast thou been.
11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Be not far from me, for, distress, is near, For there is none to help.
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Many bulls have surrounded me, Strong oxen of Bashan, have enclosed me;
13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
They have opened wide against me their mouth, A lion rending and roaring.
14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Like water, am I poured out, and, put out of joint, are all my bones, —My heart, hath become, like wax, it is melted in the midst of my body;
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
Dried as a potsherd, is my strength, And, my tongue, is made to cleave to my gums, And, in the dust of death, wilt thou lay me.
16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
For dogs have surrounded me, —An assembly of evil doers, have encircled me, They have pierced my hands and my feet,
17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
I may tell all my bones, They, look for—they behold me!
18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
They part my garments among them, and, for my vestment, they cast lots.
19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
But, thou, O Yahweh, be not far off, O my help! to aid me, make haste;
20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Rescue, from the sword, my life, from the power of the dog, my solitary self:
21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Save me from the mouth of the lion, —Yea, from the horns of wild beasts, hast thou delivered me.
22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
I will declare thy Name unto my brethren, —In the midst of the convocation, will I praise thee.
23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Ye that revere Yahweh, praise him, All ye the seed of Jacob, glorify him, And, stand in awe of him, all ye seed of Israel.
24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
For he hath not despised nor abhorred the humbling of the patient one, neither hath he hid his face from him, but, when he cried for help unto him, he heard.
25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
Of thee, is my praise in the great convocation, My vows, will I pay, before them who revere him.
26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
The patient wronged-ones shall eat and be satisfied, They shall praise Yahweh, who are seekers of him, Let your heart live for aye.
27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
All the ends of the earth, will remember and turn to Yahweh, Yea all the families of the nations, will bow themselves down before thee,
28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
For, to Yahweh, belongeth the kingdom, And One to Rule over the nations.
29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
All the great ones of the earth, shall eat and bow down, Before him shall kneel, all that go down to the dust, Even he who had not kept alive, his own soul!
30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
My seed, shall serve him, It shall be recounted, of the Lord, to a generation that shall come:
31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
That his righteousness may be declared to a people to be born, That he wrought with effect!

< Salme 22 >