Salme 22

1 Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

Kuom jatend wer. E dwol mar “Mwanda mar Okinyi.” Zaburi mar Daudi. Nyasacha, Nyasacha, iweya nangʼo? Angʼo momiyo in mabor koda ma ok inyal resa? In mabor ma ok inyal winjo weche mag churna mondo iresa?

2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Yaye Nyasacha, aywagora odiechiengʼ duto to ok idwoka, aywagora gotieno bende ma ok alingʼ.

3 Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

To eka ibet e kom duongʼ kaka Ngʼama Ler; in e pak mar jo-Israel.

4 Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

Kuomi ema wuonewa noketoe genogi; ne gigeni kendo ne iresogi.

5 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Ne giywakni kendo ne iwarogi; negigeno kuomi mine ok gineno wichkuot.

6 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

An to an mana kudni ma ok dhano, ngʼama ji duto jaro kendo ma ji ochayo.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Ji duto monena jara; gidiro ayany ka gikino wigi.

8 alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

“Ogeno kuom Jehova Nyasaye; koro mondo Jehova Nyasaye okonye ane. Koro mondo orese ane, nikech chunye mor kode.”

9 »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

To in ema ne igola e ich; ne ichweya mondo agen kuomi kata kane pod adhodho thund minwa.

10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Ne oriwa kodi chakre chiengʼ mane onywolae; isebedo Nyasacha aa kinde mane an ei minwa.

11 paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Kik ibed mabor koda, nikech chandruok ni koda machiegni, kendo onge ngʼama nyalo konya.

12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Rwedhi mangʼeny olwora; rwedhi maroteke moa Bashan olwora koni gi koni.

13 Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Sibuoche maruto makidho le ma gisemako ongʼamo dhogi malach ka dwaro kidha.

14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Ipuka oko ka pi, kendo chokena duto osewil. Chunya olokore odok; oseleny morumo e iya.

15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

Tekona osetwo ka balatago, kendo lewa omoko e danda; isepiela e lop tho.

16 min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Guogi oselwora; oganda mar joma richo oseketa diere, gisetucho lwetena gi tiendena.

17 Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Anyalo kwano chokena duto; ji ranga amingʼa kendo jara.

18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

Ne gipogore lepa e kindgi giwegi kendo gigoyo ombulu ne nangana.

19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

To in, yaye Jehova Nyasaye, kik ibed mabor koda. In e tekra, bi piyo mondo ikonya.

20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Res ngimana kuom ligangla, res ngimana e teko guogi.

21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Resa e dho sibuoche; resa e tunge jowi mager.

22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Abiro hulo nyingi ne owetena; abiro paki e nyim chokruok.

23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Un muluoro Jehova Nyasaye, pakeuru! Un nyikwa Jakobo duto, miyeuru duongʼ. Luoreuru, un koth jo-Israel duto!

24 »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Nikech pok ochayo kata ojaro sandruok mar joma winjo malit; pok opandone wangʼe to osewinjo ywakne mar dwaro kony.

25 Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

Kuomi ema thoro mara mar pak e chokruok maduongʼ aye; abiro chopo singruok maga e nyim joma oluori.

26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Joma odhier biro chiemo mi yiengʼ; joma manyo Jehova Nyasaye biro pake, mad chunjeu bed mangima nyaka chiengʼ!

27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Tunge piny duto biro paro miduog ir Jehova Nyasaye, kendo dhout ogendini duto biro kulore e nyime,

28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

Nikech loch en mar Jehova Nyasaye kendo en ema olocho ewi ogendini.

29 thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

Jo-mwandu duto manie piny biro chiemo kendo lemo; ji duto madhi piny e lowo biro kulore e nyime, jogo ma ok nyal siko kangima.

30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Tienge mabiro noti ne Jehova Nyasaye, kendo nonyis ogendini mabiro wachne.

31 Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Gibiro hulo timne makare, ne ji mapok onywol niya: “Jehova Nyasaye osewaro joge.”