Salme 21
1 Til Sangmesteren. En Salme af David.
Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Padixaⱨ ⱪudritingdin xadlinidu, i Pǝrwǝrdigar; Ƣǝlibǝ-nijatliⱪingdin u nǝⱪǝdǝr hursǝn bolidu!
2 HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!
Sǝn uning kɵngül tilikini uningƣa ata ⱪilding, Lǝwlirining tǝlipini rǝt ⱪilƣan ǝmǝssǝn. (Selaⱨ)
3 Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. (Sela)
Qünki Sǝn esil bǝrikǝtlǝr bilǝn uni ⱪarxi alding; Uning bexiƣa sap altun taj kiydürdüng.
4 Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld paa hans Hoved.
U Sǝndin ɵmür tilisǝ, Sǝn uningƣa bǝrding, Yǝni uzun künlǝrni, taki ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ bǝrding.
5 Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.
U Sening bǝrgǝn ƣǝlibǝ-nijatliⱪingdin zor xǝrǝp ⱪuqti; Sǝn uningƣa izzǝt-ⱨǝywǝt ⱨǝm xanu-xǝwkǝt ⱪondurdung.
6 Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du paa ham.
Sǝn uning ɵzini mǝnggülük bǝrikǝtlǝr ⱪilding; Didaringning xadliⱪi bilǝn uni zor hursǝn ⱪilding;
7 Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Aasyn glæded du ham.
Qünki padixaⱨ Pǝrwǝrdigarƣa tayinidu; Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiti bilǝn u ⱨeq tǝwrǝnmǝydu.
8 Thi Kongen stoler paa HERREN, ved den Højestes Naade rokkes han ikke.
Sening ⱪolung barliⱪ düxmǝnliringni tepip, axkarǝ ⱪilidu; Ong ⱪolung Sanga ɵqmǝnlik ⱪilƣanlarni tepip axkarǝ ⱪilidu;
9 Til alle dine Fjender naar din Haand, din højre naar dine Avindsmænd.
Sening didaring kɵrüngǝn kündǝ, ularni yalⱪunluⱪ humdanƣa salƣandǝk kɵydürisǝn; Pǝrwǝrdigar dǝrƣǝzǝp bilǝn ularni yutuwetidu; Ot ularni kɵydürüp tügitidu.
10 Du gør dem til et luende Baal, naar du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede, Ild fortærer dem.
Ularning tuhumini jaⱨandin, Nǝsillirini kixilik dunyadin ⱪuritisǝn;
11 Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.
Qünki ular Sanga yamanliⱪ ⱪilixⱪa urundi; Ular rǝzil bir nǝyrǝngni oylap qiⱪⱪini bilǝn, Əmma ƣǝlibǝ ⱪilalmidi.
12 Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;
Qünki Sǝn ularni kǝynigǝ buruluxⱪa mǝjbur ⱪilding; Sǝn ularning yüzigǝ ⱪarap oⱪyayingni qǝnlǝysǝn.
13 thi du slaar dem paa Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt. HERRE, staa op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!
I Pǝrwǝrdigar, Ɵz küqüng bilǝn uluƣluⱪungni namayan ⱪilƣaysǝn; Xuning bilǝn biz nahxa eytip ⱪudritingni mǝdⱨiyilǝymiz.
