Salme 21
1 Til Sangmesteren. En Salme af David.
Gospode! s tvoje se sile veseli car; i kako mu je velika radost što ti pomažeš!
2 HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!
Što mu je srce željelo, dao si mu, i molitve usta njegovijeh nijesi odbio.
3 Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. (Sela)
Jer si ga doèekao blagoslovima milosnim, metnuo si mu na glavu vijenac od dragoga kamenja.
4 Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld paa hans Hoved.
Molio te je za život i dao si mu da mu se produlje dani dovijeka.
5 Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.
Velika je slava njegova tvojom pomoæu; slavu si i krasotu metnuo na nj.
6 Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du paa ham.
Dao si mu blagoslove dovijeka, razveselio si ga radošæu lica svojega.
7 Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Aasyn glæded du ham.
Jer se car uzda u Gospoda i u milost višnjega; i ne koleba se.
8 Thi Kongen stoler paa HERREN, ved den Højestes Naade rokkes han ikke.
Naæi æe ruka tvoja sve neprijatelje tvoje, naæi æe desnica tvoja one koji mrze na tebe.
9 Til alle dine Fjender naar din Haand, din højre naar dine Avindsmænd.
Uèiniæeš ih kao peæ zažarenu, kad se razgnjeviš; gnjev æe ih Gospodnji progutati, i oganj æe ih proždrijeti.
10 Du gør dem til et luende Baal, naar du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede, Ild fortærer dem.
Rod njihov istrijebiæeš sa zemlje, i sjeme njihovo izmeðu sinova èovjeèijih;
11 Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.
Jer podigoše na tebe zlo, smisliše i ne mogoše izvršiti.
12 Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;
Jer æeš ih metnuti za biljegu, iz lukova svojijeh pustiæeš strijele u lice njihovo.
13 thi du slaar dem paa Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt. HERRE, staa op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!
Podigni se, Gospode, silom svojom; mi æemo pjevati i slaviti jakost tvoju.
