Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

Adɛn enti na amanamanmufoɔ no bo afu? Adɛn enti na wɔsɛe mmerɛ yɛ nhyehyɛeɛ hunu yi?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

Asase so ahemfo sɔre gyina na atumfoɔ bom tu agyina tia Awurade ne Deɛ Wɔasra no no.

3 »Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

Wɔka sɛ, “Momma yɛmmubu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn na yɛnto wɔn mpokyerɛ ngu.”

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Deɛ ɔte adwa so wɔ soro no sere; Awurade di wɔn ho fɛw.

5 Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Afei ɔka wɔn anim wɔ nʼabufuo mu hunahuna wɔn wɔ nʼabufuhyeɛ mu, ka sɛ,

6 »Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

“Masi me Ɔhene wɔ Sion, me bepɔ kronkron no so.”

7 Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Mɛpae mu aka Awurade ahyɛdeɛ: Ɔka kyerɛɛ me sɛ, “Woyɛ me Babarima; ɛnnɛ mayɛ wʼAgya.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Bisa me, na mede amanaman nyinaa bɛyɛ wʼagyapadeɛ, asase ano nyinaa bɛyɛ wo dea.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

Wode dadeɛ ahempoma bɛdi wɔn so; na woabobɔ wɔn sɛ ɔnwomfoɔ ahina.”

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

Enti mo ahemfo, monsua nyansa; monkae kɔkɔbɔ yi, mo asase sodifoɔ.

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Momfa suro nsom Awurade na monsɛpɛ mo ho ahopopoɔ mu.

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!

Momfe Ɔba no ano, na ne bo amfu ansɛe mo wɔ mo akwan so, ɛfiri sɛ nʼabufuhyeɛ tumi sɔre ntɛm so. Nhyira ne wɔn a wɔdwane toa no nyinaa.