< Salme 2 >
1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?
Ndudzi dzinoitireiko bope? Uye vanhu vanofungireiko zvisina maturo?
2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:
Madzimambo enyika azvigadzirira uye vabati vanoungana pamwe chete kuti vazorwa naJehovha, uye kuti vazorwisa Muzodziwa Wake.
3 »Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«
Vanoti, “Ngatidamburei ngetani dzavo, tigorasa mabote avo.”
4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
Iye agere pachigaro choushe chokudenga anoseka; Ishe anovadadira.
5 Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
Ipapo anovatuka mukutsamwa kwake uye anovavhundutsa muhasha dzake, achiti,
6 »Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«
“Ndakagadza Mambo wangu paZioni, gomo rangu dzvene.”
7 Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
Ndichaparidza chirevo chaJehovha, ndichiti: Iye akati kwandiri, “Ndiwe Mwanakomana wangu; nhasi ndava Baba vako.
8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
Kumbira kwandiri, uye ndichaita kuti ndudzi dzive nhaka yako, migumo yenyika ive yako.
9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«
Uchavatonga netsvimbo yesimbi; uchavaputsa kuita zvimedu zvimedu sehari.”
10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,
Naizvozvo, imi madzimambo, ngwarai; munyeverwe, imi vabati venyika.
11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
Shumirai Jehovha nokutya, uye mufare nokudedera.
12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!
Tsvodai Mwanakomana, kuti arege kutsamwa mukazoparadzwa munzira yenyu, nokuti hasha dzake dzingakurumidza kumuka. Vakaropafadzwa vose vanovanda maari.