Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

Namoonni maaliif akkanumaan malatu? Saboonnis maaliif waan akkanumaan mariʼatu?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

Mootonni lafaa kaʼanii, bulchitoonnis Waaqayyoo fi Masiihii isaatiin mormuuf walitti qabaman;

3 »Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

isaanis, “Kottaa foncaa isaanii of irraa kukkunnaa; hidhaa isaaniis of irraa hiiknee gannaa” jedhu.

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Inni samii keessa, teessoo irra taaʼee jiru ni kolfa; Gooftaanis isaanitti qoosa.

5 Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Innis aarii isaatiin isaan ifata; dheekkamsa isaatiinis isaan naasisa;

6 »Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

innis, “Ani tulluu koo qulqulluu irra, Xiyoon irra, mootii koo teessifadheera” jedha.

7 Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Ani seera Waaqayyoo nan labsa: innis akkana anaan jedhe; “Ati ilma koo ti; ani harʼa si dhalcheera.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Na kadhadhu; ani saboota dhaala kee, handaara lafaas qabeenya kee godhee siifan kenna.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

Ati ulee sibiilaatiin isaan cabsita; akka qodaa supheettis isaan hurreessita.”

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

Kanaafuu yaa mootota, qalbeeffadhaa; bulchitoonni lafaas of eeggadhaa.

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Sodaadhaan Waaqayyoon tajaajilaa; hollachaas gammadaa.

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!

Akka inni hin aarreef, isinis akka karaa irratti hin badneef ilma isaa dhungadhaa; dheekkamsi isaa dafee bobaʼaatii. Warri isatti kooluu galan hundi eebbifamoo dha.