Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

Kvi ståkar heidningarne, og kvi stilar folki på fåfengt verk?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

Kongarne på jordi reiser seg, og herremennerne legg råd saman imot Herren og den han hev salva:

3 »Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

«Lat oss slita sund deira band og kasta deira tog av oss!»

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Han som tronar i himmelen, lær: Herren spottar deim.

5 Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

So talar han til deim i sin vreide, og i sin harm skræmer han deim:

6 »Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

«Og eg hev då sett inn min konge på Sion, mitt heilage fjell.»

7 Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Eg vil fortelja um ei rådgjerd: Herren sagde til meg: «Du er min son, eg hev født deg i dag.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Krev av meg, so vil eg gjeva deg heidningarne til arv og endarne av jordi til eiga.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

Du skal knasa deim med jarnstav; som kruskjerald skal du smuldra deim.»

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

Og no, de kongar, far visleg fram! Lat dykk segja, de domarar på jordi!

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Ten Herren med age, og fagna dykk med otte!

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!

Kyss sonen, so han ikkje skal verta vreid, og de skal ganga til grunnar på vegen! For hans vreide kunde lett kveikjast. Sæle er alle dei som set si lit til honom!