Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

[Quare fremuerunt gentes, et populi meditati sunt inania? Astiterunt reges terræ, et principes convenerunt in unum adversus Dominum, et adversus christum ejus.

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

Dirumpamus vincula eorum, et projiciamus a nobis jugum ipsorum.

3 »Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

Qui habitat in cælis irridebit eos, et Dominus subsannabit eos.

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Tunc loquetur ad eos in ira sua, et in furore suo conturbabit eos.

5 Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Ego autem constitutus sum rex ab eo super Sion, montem sanctum ejus, prædicans præceptum ejus.

6 »Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

Dominus dixit ad me: Filius meus es tu; ego hodie genui te.

7 Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Postula a me, et dabo tibi gentes hæreditatem tuam, et possessionem tuam terminos terræ.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Reges eos in virga ferrea, et tamquam vas figuli confringes eos.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

Et nunc, reges, intelligite; erudimini, qui judicatis terram.

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

Servite Domino in timore, et exsultate ei cum tremore.

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Apprehendite disciplinam, nequando irascatur Dominus, et pereatis de via justa.

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!

Cum exarserit in brevi ira ejus, beati omnes qui confidunt in eo.]