Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

Efu mutanfahl uh ku suk inkanek in alein? Efu ku mwet uh oru nunak lusrongten lalos?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

Tokosra lalos elos tuyak in alein, Ac mwet kol lalos tukeni pwapa in lain LEUM GOD Ac tokosra se su El sulela.

3 »Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

Elos fahk, “Lela kut in srikutla lukelos. Lela kut in srola liki koko lalos.”

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

LEUM GOD El muta inkusrao isrun Ac aksruksruki pwapa munas lalos.

5 Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Na El akesmakyalos ke mulat lal, Ac aksangengyalos ke kasrkusrak lal.

6 »Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

El fahk, “Fin Zion, eol mutal sik, Nga oakiya tari tokosra luk.”

7 Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Ac tokosra el fahk, “Nga fah fahkak ma LEUM GOD El sapkin. El fahk nu sik, ‘Kom wen nutik; Misenge nga papa lac tomom.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Siyuk, ac nga ac fah asot mutunfacl nukewa nu sum; Faclu nufon ac fah ma lom.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

Kom ac fah kunauselosla ke osra soko; Kom ac fah foklolosi nu ke ip srisrik, oana sie ahlu orek ke fohk kle.’”

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

Inge, kowos tokosra uh, porongo kas in sensenkakin inge. Kowos mwet kol lun faclu, lutlut ke mwe luti se inge.

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Kulansupu LEUM GOD ke sangeng; Rarrar

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!

ac epasr nu sel. Kowos fin tia, na kasrkusrak lal ac fah sa in sikyak, Ac kowos ac fah misa. Insewowo elos nukewa su suk nien wikla yorol.