Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

3 »Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

„Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!”

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

5 Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

6 »Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

„Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.”

7 Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!

Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!