Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

Zašto se bune narodi, zašto puci ludosti snuju?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

Ustaju kraljevi zemaljski, knezovi se rotÄe protiv Jahve i Pomazanika njegova:

3 »Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

“Skršimo okove njihove i jaram njihov zbacimo!”

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Smije se onaj što na nebu stoluje, Gospod im se podruguje.

5 Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Tad im veli u svom gnjevu, žestinom ih on zbunjuje:

6 »Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

“TÓa ja kralja svog postavih nad Sionom, svojom svetom gorom.”

7 Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Obznanjujem odluku Jahvinu: Gospodin mi reče: “Ti si sin moj, danas te rodih.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Zatraži samo, i dat ću ti puke u baštinu, i u posjed krajeve zemaljske.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

Vladat ćeš njima palicom gvozdenÄom i razbit ih kao sud lončarski.”

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

Opametite se sada, vi kraljevi, Urazumite se, suci zemaljski.

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Služite Jahvi sa strahom, s trepetom se pokorite njemu,

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!

da se ne razgnjevi te ne propadnete na putu, kad uskoro plane srdžba njegova. Blago svima koji se njemu utječu!