Salme 19

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

In finem, Psalmus David. Cæli enarrant gloriam Dei, et opera manuum eius annunciat firmamentum.

2 Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

Dies diei eructat verbum, et nox nocti indicat scientiam.

3 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

Non sunt loquelæ, neque sermones, quorum non audiantur voces eorum.

4 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

In omnem terram exivit sonus eorum: et in fines orbis terræ verba eorum.

5 naar Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. Paa Himlen rejste han Solen et Telt;

In sole posuit tabernaculum suum: et ipse tamquam sponsus procedens de thalamo suo: Exultavit ut gigas ad currendam viam,

6 som en Brudgom gaar den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

a summo cælo egressio eius: Et occursus eius usque ad summum eius: nec est qui se abscondat a calore eius.

7 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb naar til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

Lex Domini immaculata convertens animas: testimonium Domini fidele, sapientiam præstans parvulis.

8 HERRENS Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENS Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

Iustitiæ Domini rectæ, lætificantes corda: præceptum Domini lucidum; illuminans oculos.

9 HERRENS Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENS Bud er purt, giver Øjet Glans,

Timor Domini sanctus, permanens in sæculum sæculi: iudicia Domini vera, iustificata in semetipsa.

10 HERRENS Frygt er ren, varer evigt, HERRENS Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

Desiderabilia super aurum et lapidem pretiosum multum: et dulciora super mel et favum.

11 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

Etenim servus tuus custodit ea, in custodiendis illis retributio multa.

12 Din Tjener tager og Vare paa dem; at holde dem lønner sig rigt.

Delicta quis intelligit? ab occultis meis munda me:

13 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

et ab alienis parce servo tuo. Si mei non fuerint dominati, tunc immaculatus ero: et emundabor a delicto maximo.

14 Værn ogsaa din Tjener mod frække, ej raade de over mig! Saa bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker naa frem for dit Aasyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

Et erunt ut complaceant eloquia oris mei: et meditatio cordis mei in conspectu tuo semper. Domine adiutor meus, et redemptor meus.