Salme 19

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Pou direktè koral la; yon sòm David Syèl yo ap pale glwa Bondye a. Jan yo tèlman gran deklare zèv men Li yo.

2 Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

Jou apre jou, l ap pale san rete; Nwit apre nwit, li revele konesans.

3 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

Nanpwen langaj, ni pa gen pawòl kote nou pa tande vwa yo.

4 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

Sepandan, eko yo retanti sou tout latè, ak sa yo pale jis nan ekstremite latè a. Nan mitan yo, Li te plase yon tant pou solèy la,

5 naar Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. Paa Himlen rejste han Solen et Telt;

ki tankou yon jennonm ki fenk marye k ap sòti nan chanm li. Li rejwi kon yon nonm fò k ap fè kous.

6 som en Brudgom gaar den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

Li leve soti nan yon pwent syèl, pou fè wonn li rive jis nan lòt pwent lan. Anyen pa chape devan chalè li.

7 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb naar til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

Lalwa SENYÈ a pafè Li rekonfòte nanm. Temwayaj SENYÈ a vrè, k ap fè saj yo senp.

8 HERRENS Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENS Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

Prensip a SENYÈ yo dwat, ki fè kè rejwi. Kòmandman SENYÈ a san tach. Li fè zye yo limen.

9 HERRENS Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENS Bud er purt, giver Øjet Glans,

Lakrent SENYÈ a pi; Li dire jis pou tout tan. Jijman yo SENYÈ a vrè; Yo jis san manke.

10 HERRENS Frygt er ren, varer evigt, HERRENS Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

Yo pi chè pase lò, wi, pase anpil lò fen. Yo pi dous pase myèl, pase siwo a ki tonbe nan gato myèl la.

11 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

Anplis, se pa yo menm ke sèvitè Ou a resevwa avètisman pou fè atansyon. Pou (sila) ki kenbe yo, gen gran rekonpans.

12 Din Tjener tager og Vare paa dem; at holde dem lønner sig rigt.

Se kilès ki kab rekonèt fot li? Padone mwen pou fot ke m pa konnen yo.

13 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

Anplis, pwoteje sèvitè ou a kont peche ògèy yo. Pa kite yo vin domine m. Konsa, mwen kab rete san fot, epi va inosan a gran peche.

14 Værn ogsaa din Tjener mod frække, ej raade de over mig! Saa bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker naa frem for dit Aasyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

Kite pawòl bouch mwen a avèk refleksyon kè m vin akseptab devan zye Ou, O SENYÈ, wòch mwen, ak sovè mwen an.