Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Awurade akoa Dawid dwom. Ɔtoo saa dwom yi maa Awurade, bere a ogyee no fii nʼatamfo nyinaa ne Saulo nsam no. Medɔ wo, Awurade, mʼahoɔden.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Awurade ne me botantim; mʼaban ne me gyefo; me Nyankopɔn yɛ me botan. Ne mu na minya me hintabea. Ɔyɛ me nkatabo, me nkwagye abɛn ne mʼabandennen.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Misu frɛ Awurade; ɔno na ayeyi sɛ no, efisɛ ogye me fi mʼatamfo nsam.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Owu nkɔnsɔnkɔnsɔn kyekyeree me; na ɔsɛe asorɔkye bu faa me so.
Ɔda mu hama kyekyeree me; mihyiaa owu mfiri. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Mʼahohia mu, misu frɛɛ Awurade. Misu frɛɛ me Nyankopɔn hwehwɛɛ mmoa. Ofi nʼasɔrefi hɔ tee me nne; me sufrɛ baa nʼanim, na ɛkɔɔ nʼasom.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Asase wosowee na ehinhimii, na mmepɔw fapem wosowee wosuroe, efisɛ na ne bo afuw.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Wusiw fii ne hwene mu; ogyaframa fii nʼanom, na nnyansramma dɛw fii mu.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Ofii ɔsoro baa fam; na omununkum kabii duruu nʼanan ase.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Ɔte kerubim so tu kɔɔ soro; gyaagyaa ne ho wɔ mframa ntaban so.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Ɔde sum kataa ne ho, osu a amuna tumm atwa ne ho ahyia.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Hann kɛse hyerɛn wɔ nʼanim, na omununkum a mparuwbo ne anyinam wɔ mu fii ne ho hyerɛn mu bae.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Awurade bobɔɔ mu fii ɔsoro; Ɔsorosoroni no nne gyigyee bio.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Ɔtow ne bɛmma no de bɔɔ atamfo no ahwete, ɔde anyinam a ano yɛn den pam wɔn.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Po mu abon ho yiyii na asase nnyinaso ho daa hɔ, esiane wʼanimka ne ahomegu a efi wo hwene mu no nti, Awurade.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Ofi soro baa fam besoo me mu; ɔtwee me fii nsu a mu dɔ mu.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Ogyee me fii me tamfo hoɔdenfo nsam, wɔn a wɔn ani sa me, na wɔn ho yɛ den dodo ma me no.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Wɔbaa me so wɔ mʼamanehunu da mu, nanso Awurade maa me so,
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
wode me baa baabi a hɔ trɛw; ogyee me, efisɛ nʼani sɔɔ me.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Awurade ne me adi no sɛnea me trenee te; wahwɛ me nsa a ho tew so atua me ka.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Manantew Awurade akwan so. Mentwee me ho mfii me Nyankopɔn ho nkɔyɛɛ bɔne ɛ.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Madi ne mmara nyinaa so: mimmuu nʼahyɛde so.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Me ho nni asɛm wɔ Onyankopɔn anim, na matwe me ho afi bɔne ho.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Awurade agyina me treneeyɛ ne me nsa a ho tew wɔ nʼanim no so atua me ka.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Woda wo ho adi sɛ ɔnokwafo kyerɛ wɔn a wodi nokware, wɔn a wodi mu nso wokyerɛ wɔn sɛ wodi mu.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Woyɛ kronkron ma wɔn a wɔyɛ kronkron, na amumɔyɛfo de, wukyi wɔn.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Wugye ahobrɛasefo nkwa, na wobrɛ ahantanfo ase.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Awurade, woma me kanea hyerɛn. Yiw, woma me sum dan hann.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Wʼahoɔden a wode ma me nti, mitumi ka asraafo gu; me Nyankopɔn nti, mitumi foro ɔfasu.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Onyankopɔn de, nʼakwan yɛ pɛ; Awurade bɔhyɛ nyinaa ba mu. Ɔyɛ nkatabo ma wɔn a wɔhwehwɛ bammɔ wɔ ne mu.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Na hena na ɔyɛ Onyankopɔn ka Awurade ho? Hena na ɔyɛ Ɔbotan no? Gye sɛ yɛn Nyankopɔn no.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Ɛyɛ Onyankopɔn na ɔma me ahoɔden, na ɔma me kwan yɛ pɛ.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Ɔma mʼanammɔn ho yɛ hare sɛ ɔforote de. Ɔma me gyina sorɔnsorɔmmea.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Osiesie me ma ɔko, na me basa tumi kuntun kɔbere mfrafrae tadua.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Wode wo ogye boa me nkatabo, na wo nsa nifa ma me gyina. Wobrɛ wo ho ase ma meyɛ ɔkɛse.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Woabɔ kwan tɛtrɛɛ ama mʼanan sɛnea me nkotodwe rengurow.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Metaa mʼatamfo kɔtoo wɔn; mansan mʼakyi kosii sɛ mesɛee wɔn.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Mɛdwerɛw wɔn, na wɔantumi ansɔre, wɔhwehwee ase wɔ mʼanan ase.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Wode akodi ahoɔden maa me; womaa mʼatamfo bɔɔ wɔn mu ase wɔ me nan ase.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Womaa mʼatamfo dan wɔn ho guanee, na mesɛe wɔn a wɔtan me.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Wosu hwehwɛɛ mmoa, nanso obiara ammegye wɔn, wɔfrɛɛ Awurade, nanso wammua.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Meyam wɔn sɛ mfutuma a mframa bɔ gu; mihwiee wɔn guu sɛ mmɔnten so dontori.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Woagye me afi nnipa no ɔfow mu, woayɛ me amanaman no ti; nnipa a minnim wɔn abɛyɛ mʼasomfo.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Wɔte me nka pɛ a, wɔyɛ osetie ma me; ananafo kotow mʼanim.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Wɔn nyinaa botobotow; wofi wɔn abandennen mu ba ahopopo so.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Awurade te ase! Ayeyi nka me Botan! Wɔmma Onyankopɔn, me Gyefo no din so!
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Ɔno ne Onyankopɔn a ɔtɔ were ma me, ɔno na ɔka amanaman hyɛ mʼase,
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
ɔno na ogye me fi mʼatamfo nsam. Wopagyaw me sii mʼatamfo so, wugyee me fii basabasayɛfo nsam.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ɛno nti, mɛkamfo wo wɔ amanaman mu, Ao Awurade. Mɛto ayeyi dwom ama wo din.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Wode nkonimdi akɛse ama wo hene; woda ɔdɔ a ɛnsa da adi kyerɛ nea woasra no ngo, wode kyerɛ Dawid, ne nʼasefo afebɔɔ. Wɔde ma dwonkyerɛfo.
