Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Načelniku godbe, Davida hlapca Gospodovega; kateri je govoril Gospodu té pesmi besede v dan, ko ga je bil rešil Gospod iz roke vseh sovražnikov njegovih, kakor iz roke Savlove. In rekel je: Iz osrčja svojega bodem te ljubil, Gospod, moja krepost.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Gospod, skala moja in grad moj in rešitelj moj; Bog mogočni moj, pečina moja, kamor pribegam, ščit moj in blaginje moje rog, višina moja.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Hvaljenega kličem Gospoda in rešujem se sovražnikov svojih.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Obdajajo me smrtne bolečine in malopridnih hudourniki me strašijo.
Groba bolečine me obhajajo, smrtne zanke so mi na poti. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
V stiski svoji kličem Gospoda, in do Boga svojega vpijem; iz svetišča svojega usliši moj glas, in vpitje moje predenj pride do ušes njegovih:
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
In stresa se in giblje zemlja, in podloge gorâ se majó; stresajo se pa, ko se mu vname jeza.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Dim se vali skozi nos njegov in ogenj požrešen iz ust njegovih; žarjavica goreča gre od njega.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
In nagne nebo ter stopi dol, z mrakom pod svojimi nogami,
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
In sedeč na kerubih leti, in plava na vétrovih perotih.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Temo si napravi v zavetje svoje, okolo sebe za šator svoj; temotne vode, gošče gornjih oblakov.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Od svita pred njim prehajajo gosti oblaki njegovi, toča in žarjavica ognjena.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Na nebesih grmi Gospod in z višave izhaja glas njegov, toča in žarjavica ognjena.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Tako proži pušice svoje, razsipa jih in strele meče ter jih podi.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Prikazujejo se tudi najnižje struge vodâ, in razgrinjajo se podloge vesoljne zemlje od hudovanja tvojega, Gospod, od sape tvojega nosú.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Iz višine poseže ter me potegne gor, izvleče me iz mnogih vodâ.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Reši me neprijatelja mojega močnejšega, in sovražnikov mojih, ko so krepkejši od mene.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Srečujejo me ob času nadloge moje, tedaj mi je za palico Gospod:
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
In izpelje me na prosto; reši me, ker me ima rad.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Podeljuje mi Gospod po pravičnosti moji; po čistosti mojih rok mi povrača.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Ker se držim potov Gospodovih, ter se ne obračam krivično od svojega Boga;
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Ker so vse sodbe njegove pred mojimi očmi; in postav njegovih ne odvračam od sebe:
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Ker sem pošten pred njim, in se varujem, da ne ravnam krivično.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Povrača mi Gospod po pravičnosti moji; po čistosti mojih rok pred njegovimi očmi.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Z dobrotljivim izkazuješ se dobrotljivega, s poštenim možem izkazuješ se poštenega.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
S čistim kažeš se čistega, ali popačenemu nasprotuješ.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Ker ti otimaš ljudstvo ubogo, prevzetne pa oči ponižuješ.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Dà, svetilo moje razsvetljuješ; Gospod, moj Bog razjasnjuje moje temé.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
S teboj namreč prodiram skozi krdelo, in z Bogom svojim preskakujem zid.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Tega Boga mogočnega pot je poštena; govor Gospodov ves čist; ščit je vsem, kateri pribegajo k njemu.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Ker kdo je Bog razen Gospod? in kdo skala razen naš Bog?
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Ta je Bog mogočni, ki me opasuje z močjo, in dela pošteno mojo pot:
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Storivši noge moje kakor jelenom, da me stavi na višino mojo;
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Boja uči roke moje; tako da zlomi lok jekleni roka moja.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Ker daješ mi ščit blaginje svoje, in desnica tvoja me podpira, in krotkost tvoja me povišuje.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Hoji moji razširjaš prostor moj; in členki mojih nog ne omahujejo.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Sovražnike svoje podim in dohajam jih; in ne povrnem se, dokler jih nisem uničil.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Zdrobim jih tako, da ne morejo več vstati, padajoč pod noge moje.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Opasuješ me namreč z močjo za vojsko; pod me podiraš nje, ki se spenjajo zoper mene.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
In neprijateljev mojih tilnik mi podajaš; da ugonobim sovražnike svoje.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Vpijejo, a ni ga, da jih reši; h Gospodu, a ne usliši jih.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Zatorej jih razmeljem kakor prah pred vetrom; kakor blato na ulicah jih drobim.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Oproščaš me prepirov ljudstva; staviš me narodom na čelo; ljudstvo, katerega nisem poznal, služi mi:
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Na sluh ušesa so mi pokorni; tujci se mi udajajo lažnjivo;
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Tujci padajo in pritrepetavajo iz gradov svojih.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Gospod živi in blagoslovljena skala moja; zatorej naj se povišuje Bog blaginje moje.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Bog ta mogočni, ki mi daje maščevanje, in spravlja ljudstva pód me;
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Rešuje me sovražnikov mojih; tudi nad nje, ki se spenjajo zoper mene, povzdignil si me; možu silovitemu si me iztrgal.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Zatorej te bodem slavil med narodi, Gospod, in prepeval bodem tvojemu imenu:
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Da veliko blaginjo vsakoršno podeljuješ svojemu kralju, in izkazuješ milost maziljencu svojemu, Davidu in semenu njegovemu na veke.
