Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
I KIN pok on komui Main, ai kel.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Ieowa ai paip, ai kel, ai jaundor, ai Kot, ai paipalap, me i kin liki, pere pa i, menkamaur pa i o jile pa i!
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
I kin nidinid on Ieowa, me kapin en ko on, o i pan dorela jan ai imwintiti kan.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
I lodi oner jal en mela kan, o pilap en Pileam akan kamajak ia er.
Jal en wajan mela kol ia dier, o jal en mela kaloe ia dier. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Ni ai majak i likwir on Ieowa o weriwer on ai Kot; I ap kotin ereki nil ai jan nan tanpaj a, o ai likwir lel on karon a kan.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Jappa rerer o mokidedar, o pajon en nana kan ititekok o rerer, ni a kotin onionidar.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Atiniai koda jan nan jilan i, o kijiniai kelail jan nan au a, ap kareda liol.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
O a kotikidier nanlan o kotidido, o rotorot impan aluwilu a kan.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
O a kotikot pon Kerup amen o kotin pirwei, o a kotin dake pa en an.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Tanpaj a im pwal iei rotorot, o katau laud, o tapok rotorot, kapil pena i.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Linan me mi mo a, kamueit pajan tapok kan ian akel o liol.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
O Ieowa kotin wiadar nanjapwe nanlan, o me Lapalapia kotin poronelar kapit i ian akel o liol.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
A kotin kajik wei japwilim a kanan en kajik katieu, o kotin kamueit irail pajan. A kotin wiadar liol toto o kamajak irail adar.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Al en pil akan ap janjaladar, o pajon en jappa weiweidar ki ar onion Main, mon an en jilan omui.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
A kotikidier lim a jan nan waja ileile, a kotin kol ia di o kotin api ia dar jan nan pil kalaimun akan.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
A kotin dore ia la jan ai imwintiti kelail akan, jan ir, me kailon kin ia, ir me i jota itar on.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Irail kaloe ia dier ni ai ran apwal, a Ieowa kotin wialar jauaj pa i.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
O a kotin kalua ia wajan jaladok, a kotin kamaio ia da, aki a kotin kupukupura ia.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Ieowa kin kotin jauaja ia duen ai pun, a kotin katini on ia duen makelekel en pa i kan.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Pwe i kin weweid nani al en Ieowa, o i jota kin katiwo on ai Kot.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Pwe a majan akan mi mo i, o i jota pan kaje jan ia a kujoned akan.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Pwe nai unjokalar mon jilan i o juedeki ai japun.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
O Ieowa kotin katini on ia duen ai pun, o duen makelekel en pa i kan mon jilan i.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Komui me kalanan on me mau kan, o lelapok on me lelapok kan,
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
O makelekel ren me makelekel akan, o japun ren me japun kan.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Pwe kom kin kotin dorela aramaj luet akan, ap kadukiedi maj en me aklapalap akan.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Pwe kom kin kotin kamaraini ai lamp, Ieowa ai Kot kin kamaraini ai rotorot.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Pwe ni ai ian komui i kak kaloedi karij en jaunpei kan, o ni ai ian ai Kot, i kak lujwei pon kel takai.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
AI en Kot me unjokala; majan en Ieowa me makelekel. I pere pan karoj, me liki i.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Pwe ia amen Kot impan Ieowa, de ia paip eu impan atail Kot?
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
lei Kot, me kotin aude kin ia manaman, o kaunjokala al ai.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
A kin kotin wiai on na i kan dueta na en tia, o kotin kajapwil ia dan waja ileile.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
A kotin padaki on pa i kan tiak en mauin o, pwen kak on kaonopada kaiik katieu mata.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Kom kotiki on ia pere pan maur omui, o lim omui pali maun kamana ia da, o omui opampap me kajapwil ia da.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Kom kotin kaonopadar al, me i pan weweid ia, pwe nil i kan ender krijedi.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
I pan tan won ai imwintiti kan o kono irail edi, o i jota pan puredo, lao karoj lodier.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
I pan kamor irail pajan, re jota pan kak palian ia, o re pan pupedi on pan na i kan.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Kom kak kamana kin ia omui manaman on ni pei; Kom kak kajedi on pan na i kan karoj me palian ia.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Kom kin kotin kaloedi on ia ai imwintiti kan, pwen kawela, me kailon kin ia.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Re kin likelikwir, a jota jauaj parail ren Ieowa, a jota kotin japen ir.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
I pan juk irail pajan dueta pwel par nan kijinian; i pan kaje ir ala dueta pwel jamin jan nani al o.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Kom kin kotin dore ia jan ren akamai en aramaj, o kom kotin kajapwil ia dan men liki kan; o wei eu me i jaja kin upa on ia.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Ni ar roner, re peiki on ia er, o nain men wai kan peikion ia ni linkapin.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Nain men wai kan poridier o rerer o pwarado jan nan ar im kalaimun akan.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Ieowa kotin ieiaj; kapin on ai paipalap; o kapin on Kot ai jaundor.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Kot me kotin depuk on ai imwintiti kan, o a kotin kaloedi on ia ai imwintiti kan;
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Kom kotin dore ia la jan ai imwintiti kan, o kom kotin kajapwil ia dan ir, me palian ia. Kom kin kotin jauaja ia on me, morjued on ia.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
I me i men danke komui, Main Ieowa, nan pun en men liki kan o kauleki duen mar Omui,
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Komui me kotin kamaurada melel japwilim a nanmarki o a kotin jauaja mau japwilim a Dawid keiedier o kadaudok a kokolata.
