< Salme 18 >
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Ya Mukulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Dawudi gye yayimbira Mukama bwe yamuwonya abalabe be ne Sawulo. Nkwagala Ayi Mukama kubanga ggwe maanyi gange.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Mukama lwe lwazi lwange, ky’ekigo kyange ekigumu era ye mununuzi wange, ye Katonda wange era lwe lwazi lwange mwe neekweka; ye ngabo yange era ye mulokozi wange ow’amaanyi, era kye kigo kyange ekinywevu.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Nkoowoola Mukama asaana okutenderezebwa, era amponya eri abalabe bange.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Emiguwa gy’okufa gyanneetooloola; embuyaga ez’okusaanawo zansaanikira.
5 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol )
Ebisiba eby’amagombe byanneetooloola; n’emitego gy’okufa ne ginjolekera. (Sheol )
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Mu nnaku yange nakoowoola Mukama; ne nkaabirira Katonda wange annyambe. Yawulira eddoboozi lyange ng’ali mu yeekaalu ye; omulanga gwange ne gutuuka mu matu ge.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Emisingi gy’ensi ne gikankana ne giyuuguuma; ensozi ne zinyeenyezebwa ne ziseeseetuka, kubanga yali asunguwadde.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Omukka ne gunyooka nga guva mu nnyindo ze. Omuliro ne guva mu kamwa ke, ne gukoleeza amanda ne gabuubuuka.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Yayabuluza eggulu n’akka wansi; ebire ebikutte nga biri wansi w’ebigere bye.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Yeebagala kerubi n’abuuka, n’aseeyeeyeza ku biwaawaatiro by’empewo.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Yafuula ekizikiza ekyamwetooloolanga okuba enkuufiira ey’ebire ebijjudde amazzi.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Okumasamasa okwali mu maaso ge ne kuva mu bire bye, n’okumyansa kw’eggulu n’omuzira.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Mukama yabwatuka ng’asinziira mu ggulu; oyo Ali Waggulu Ennyo yayogera; mu kamwa ke ne muvaamu omuzira n’okumyansa kw’eggulu.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Yalasa obusaale bwe n’asaasaanya abalabe; n’okumyansa okw’eggulu n’abawangula.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Ebiwonvu eby’omu nnyanja ne bibikkulwa n’emisingi gy’ensi ne gyeyerula olw’okunenya kwo Ayi Mukama n’olw’okubwatuka kw’omukka ogw’omu nnyindo zo.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Mukama yagolola omukono gwe ng’ali waggulu, n’ankwata n’annyinyulula mu mazzi amangi.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Yamponya abalabe bange ab’amaanyi, abankyawa, abo abaali bansinza amaanyi.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Bannumba nga ndi mu buzibu, naye Mukama n’annyamba.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
N’antwala mu kifo ekigazi n’amponya, kubanga yansanyukira nnyo.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Mukama ankoledde ng’obutuukirivu bwange bwe buli, ansasudde ng’ebikolwa byange ebirungi bwe biri.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Kubanga ntambulidde mu makubo ga Mukama, ne sikola kibi eri Katonda wange.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Ddala ddala amateeka ga Mukama gonna ngagondedde, era ne siva ku biragiro bye.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Sisobyanga mu maaso ge era nneekuuma obutayonoona.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Noolwekyo, Mukama ansasudde ng’obutuukirivu bwange bwe buli, era ng’ebikolwa byange ebirungi bwe biri by’alaba.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Eri omwesigwa weeraga ng’oli mwesigwa, n’eri atalina musango weeraga nga tolina musango.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Eri abalongoofu weeraga ng’oli mulongoofu, n’eri abakyamu weeraga ng’obasinza amagezi.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Owonya abawombeefu, naye abeegulumiza obakkakkanya.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Okoleezezza ettaala yange; Ayi Mukama Katonda wange, ekizikiza kyange okimulisizza.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Bwe mbeera naawe nsobola okulumba abalabe bange; nga ndi ne Katonda wange nsobola okuwalampa bbugwe.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Katonda byonna by’akola bigolokofu; Mukama ky’asuubiza akituukiriza; era bwe buddukiro bw’abo bonna abamwekwekamu.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Kale, ani Katonda, wabula Mukama? Era ani Lwazi, wabula Katonda waffe?
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Oyo ye Katonda ampa amaanyi era aluŋŋamya ekkubo lyange.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Ebigere byange abinyweza ng’eby’empeewo, n’ansobozesa okuyimirira ku ntikko z’ensozi.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Anjigiriza okulwana entalo, ne nsobola n’okuleega omutego ogw’obusaale ogw’ekikomo.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Ompadde obulokozi bwo okuba engabo yange; era ompaniridde n’omukono gwo ogwa ddyo; weetoowazizza n’ongulumiza.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Ongaziyirizza ekkubo ebigere byange we biyita, obukongovvule bwange ne butanuuka.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Nagoba abalabe bange embiro, ne mbakwata ne sidda mabega okutuusa nga mbazikirizza.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Nababetenta ne batasobola na kugolokoka, ne mbalinnyako ebigere byange.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Ompadde amaanyi ag’okulwana; abalabe bange ne banvuunamira.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Okyusizza abalabe bange ne bankuba amabega ne badduka, ne ndyoka nsanyaawo abo bonna abankyawa.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Baalaajana naye tewaali yabawonya; ne bakaabirira Mukama, naye n’atabaddamu.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Ne mbamerengula ng’enfuufu empewo gy’efuumuula; ne mbasammula eri ng’ebisooto by’omu luguudo.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Omponyezza obulumbaganyi bw’abantu; n’onfuula omufuzi w’amawanga. Abantu be nnali simanyi ne bafuuka abaweereza bange.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Olumpulira ne baŋŋondera, bannamawanga ne bajugumira mu maaso gange.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Bannamawanga baggwaamu omutima ne bava mu bigo byabwe nga bakankana.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Mukama mulamu! Atenderezebwe, Olwazi lwange; era agulumizibwe Katonda w’obulokozi bwange.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Ye Katonda, asasula ku lwange abankola obubi era akakkanya amawanga ne ngafuga. Amponyeza abalabe bange.
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Ayi Mukama, ongulumizizza okusinga abalabe bange, n’onkuuma abakambwe ne batankwatako.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Noolwekyo, Ayi Mukama, nnaakutenderezanga mu mawanga, era nnaayimbanga nga ntendereza erinnya lyo.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Awa kabaka obuwanguzi obw’amaanyi, amulaga ebyekisa emirembe gyonna oyo gwe yafukako amafuta, eri Dawudi n’eri ezzadde lye.