Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
In finem, puero Domini David, qui locutus est Domino verba cantici huius, in die, qua eripuit eum Dominus de manu omnium inimicorum eius, et de manu Saul, et dixit: Diligam te Domine fortitudo mea:
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Dominus firmamentum meum, et refugium meum, et liberator meus. Deus meus adiutor meus, et sperabo in eum. Protector meus, et cornu salutis meæ, et susceptor meus.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Laudans invocabo Dominum: et ab inimicis meis salvus ero.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Circumdederunt me dolores mortis: et torrentes iniquitatis conturbaverunt me.
Dolores inferni circumdederunt me: præoccupaverunt me laquei mortis. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
In tribulatione mea invocavi Dominum, et ad Deum meum clamavi: et exaudivit de templo sancto suo vocem meam: et clamor meus in conspectu eius, introivit in aures eius.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Commota est, et contremuit terra: fundamenta montium conturbata sunt, et commota sunt, quoniam iratus est eis.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Ascendit fumus in ira eius: et ignis a facie eius exarsit: carbones succensi sunt ab eo.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Inclinavit cælos, et descendit: et caligo sub pedibus eius.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Et ascendit super cherubim, et volavit: volavit super pennas ventorum.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Et posuit tenebras latibulum suum, in circuitu eius tabernaculum eius: tenebrosa aqua in nubibus aeris.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Præ fulgore in conspectu eius nubes transierunt, grando et carbones ignis.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Et intonuit de cælo Dominus, et Altissimus dedit vocem suam: grando et carbones ignis.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Et misit sagittas suas, et dissipavit eos: fulgura multiplicavit, et conturbavit eos.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Et apparuerunt fontes aquarum, et revelata sunt fundamenta orbis terrarum: Ab increpatione tua Domine, ab inspiratione Spiritus iræ tuæ.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Misit de summo, et accepit me: et assumpsit me de aquis multis.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Eripuit me de inimicis meis fortissimis, et ab his qui oderunt me: quoniam confortati sunt super me.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Prævenerunt me in die afflictionis meæ: et factus est Dominus protector meus.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Et eduxit me in latitudinem: salvum me fecit, quoniam voluit me.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam, et secundum puritatem manuum mearum retribuet mihi:
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Quia custodivi vias Domini, nec impie gessi a Deo meo.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Quoniam omnia iudicia eius in conspectu meo: et iustitias eius non repuli a me.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Et ero immaculatus cum eo: et observabo me ab iniquitate mea.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam: et secundum puritatem manuum mearum in conspectu oculorum eius.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Cum sancto sanctus eris, et cum viro innocente innocens eris:
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
et cum electo electus eris: et cum perverso perverteris.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Quoniam tu populum humilem salvum facies: et oculos superborum humiliabis.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Quoniam tu illuminas lucernam meam Domine: Deus meus illumina tenebras meas.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Quoniam in te eripiar a tentatione, et in Deo meo transgrediar murum.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Deus meus impolluta via eius: eloquia Domini igne examinata: protector est omnium sperantium in se.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Quoniam quis Deus præter Dominum? aut quis Deus præter Deum nostrum?
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Deus qui præcinxit me virtute: et posuit immaculatam viam meam.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Qui perfecit pedes meos tamquam cervorum, et super excelsa statuens me.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Qui docet manus meas ad prælium: et posuisti, ut arcum æreum, brachia mea.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Et dedisti mihi protectionem salutis tuæ: et dextera tua suscepit me: Et disciplina tua correxit me in finem: et disciplina tua ipsa me docebit.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Dilatasti gressus meos subtus me: et non sunt infirmata vestigia mea:
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Persequar inimicos meos, et comprehendam illos: et non convertar donec deficiant.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Confringam illos, nec poterunt stare: cadent subtus pedes meos.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Et præcinxisti me virtute ad bellum: et supplantasti insurgentes in me subtus me.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Et inimicos meos dedisti mihi dorsum, et odientes me disperdidisti.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Clamaverunt, nec erat qui salvos faceret, ad Dominum: nec exaudivit eos.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Et comminuam eos, ut pulverem ante faciem venti: ut lutum platearum delebo eos.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Eripies me de contradictionibus populi: constitues me in caput Gentium.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Populus, quem non cognovi, servivit mihi: in auditu auris obedivit mihi.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Filii alieni mentiti sunt mihi, filii alieni inveterati sunt, et claudicaverunt a semitis suis.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Vivit Dominus, et benedictus Deus meus, et exaltetur Deus salutis meæ.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Deus qui das vindictas mihi, et subdis populos sub me, liberator meus de inimicis meis iracundis.
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Et ab insurgentibus in me exaltabis me: a viro iniquo eripies me.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Propterea confitebor tibi in nationibus Domine: et nomini tuo psalmum dicam,
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
magnificans salutes regis eius, et faciens misericordiam christo suo David, et semini eius usque in sæculum.
