Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
[Kas ma David, mwet kulansap lun Leum God, el tu onkakin nu sin Leum ke len se ma Leum God El molella lukel Saul a kutu pa mwet lokoalok lal.] Nga arulana lungse kom, LEUM GOD! Kom ku luk.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
LEUM GOD El eot ku luk, El nien wikla luk. God luk El mwe loeyuk luk, Ke nga muta yorol nga moul. El lisringyu oana sie mwe loeyuk; El loangeyu tuh nga in moul.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Nga pang nu sin LEUM GOD, Ac El moliyula liki mwet lokoalok luk. Kaksakin LEUM GOD!
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Mwe fosrnga lun misa apinyula, Ac noa lun kunausten toki nu fuk.
Mwe fosrnga lun misa rauniyula, Ac mwe kwasrip lun kulyuk sruokyuwi. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
In ongoiya luk, nga pang nu sin LEUM GOD; Nga pang nu sin God luk Elan kasreyu. In Tempul lal El lohng pusrek, Ac El porongo pusren tung in kwafe luk.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Na faclu rarrar ac usrusryak; Pwelung lun eol uh mukuikui ac kusrusrsrusr, Mweyen God El kasrkusrak.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Kulasr fofosryak liki infwacl. Sie e in kunausten ac mulut fol sikyak liki oalul.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
El ikaselik yen engyeng uh ac oatui Wi sie pukunyeng lohsr ye nial.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
El sohksok mui fin sie cherub, Ac eng uh okulla arulana mui, oana sohk lun sie won.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
El nokmulla ke lohsr; Pukunyeng matoltol, su sesesla ke kof, raunella.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Af yohk kosra ac e firir Tuku liki sarom uh ye mutal Ac kunauselik pukunyeng lohsr matoltol uh.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Na pusren LEUM GOD ngirla oana pusren pulahl inkusrao me, Ac pusren El su Fulatlana lohngyuk.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
El pusrukla pisr natul, ac akfahsryelik mwet lokoalok lal; Ke sarmelik lun sarom, El oru elos kaingelik.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Kapin meoa uh wanginla ma oan fac, Ac pwelung in faclu ikakelik, Ke kom mulat nu sin mwet lokoalok lom, O LEUM GOD, Ac ngirla nu selos ke kom kasrkusrak.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
LEUM GOD El saplakme lucngi ac sruokyuwi; El amakinyuyak liki inkof loal.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
El moliyula liki mwet lokoalok kulana luk Ac lukelos nukewa su srungayu — Elos arulana kula nu sik.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Ke nga muta in ongoiya, elos lainyu, Tusruktu LEUM GOD El loangeyula.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
El eisyula liki mwe fosrnga; El moliyula mweyen El insewowo sik.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
LEUM GOD El ase lacnen orekma suwohs luk; El akinsewowoyeyu mweyen wangin mwetik.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Nga akos na ma sap lun LEUM GOD; Nga tiana forla liki God luk.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Nga karinganang ma sap lal nukewa; Nga tia seakos ma El sapkin.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
El etu lah wangin ma sutuu luk, Ac lah nga sifacna taranyu tuh nga in tia oru ma koluk.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Ke ma inge El ase lacnen orekma suwohs luk; Mweyen El etu lah wangin mwetik.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
O LEUM GOD, kom oaru nu selos su oaru nu sum; Kom arulana wo nu selos su moul suwohs.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Kom nasnas nu selos su nasnas, A kom kwaselos su koluk.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Kom molelos su inse pusisel, Ac kom akpusiselyalos su inse fulat.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
O LEUM GOD, kom ase kalem nu sik; Kom sisla lohsr likiyu.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Kom ase ku luk in lain mwet lokoalok luk, Ac akkeyeyu in fanyak ac sasla pot ku lalos.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
God se inge — ma nukewa El oru arulana suwohs! Kas lal uh arulana fal in lulalfongiyuk! El oana sie mwe loeyuk Nu selos nukewa su suk molela sel.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
LEUM GOD El mukena God; El mukena mwe molela nu sesr.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
El pa God su oru tuh nga in ku, El oru inkanek luk in misla ac wo.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
El oru falkuk in okak oana falken kosro deer; El karinginyu ke nga fahsr fineol.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
El akpahyeyu nu ke mweun, Tuh nga in ku in orekmakin mwe pisr kulana.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
O LEUM GOD, kom karinginyu ac moliyu, Ac ku lom sruokyuwi in misla. Kasru lom akmwetyeyu.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Kom karinginyu tuh in tia sruhu nga, Ac nga soenna ikori.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Nga ukwe mwet lokoalok luk ac sruokolosi; Nga tia tui nwe ke na nga kunauselosla.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Nga srunglulosi ac elos tia ku in tuyak; Elos kutangyukla ac oan alapla ye mutuk.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Kom ase ku luk in mweun, Ac se kutangla nu sik fin mwet lokoalok luk.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Kom oru tuh mwet lokoalok luk in kaing likiyu; Nga kunauselosla su srungayu.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Elos tung ac siyuk kasru, a wangin mwet molelosla; Elos pang nu sin LEUM GOD, a El tiana topuk.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Nga itungulosi, ac elos ekla oana kutkut Su eng uh okla. Nga fotongolosi oana fohk furarrar inkanek uh.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Kom moliyula liki mwet su lainyu Ac kom oru tuh nga in kol mutanfahl uh; Mwet su nga tia etu meet, inge elos orekma nu sik.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Mwetsac elos epasr ye mutuk; Ke elos lohng pusrek elos akos.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Pulaik lalos wanginla Ac elos rarrar ke elos tuku liki pot ku lalos.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
LEUM GOD El moul! Kaksakin El su nien molela luk! Sulkakinelik pwengpeng lun God su moliyula.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
El ase kutangla fin mwet lokoalok luk; El akpusiselye mutunfacl su oan ye ku luk,
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Ac moliyula liki mwet lokoalok luk. O LEUM GOD, kom ase kutangla nu sik fin mwet lokoalok luk, Ac moliyula liki mwet sulallal.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ke ma inge nga kaksakin kom inmasrlon mutunfacl uh; Nga onkakin on in kaksak nu sum.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
God El sang kutangla lulap nu sin tokosra lal; El akkalemye lungse kawil lal nu sel su El sulela, Aok, nu sel David ac fwil natul nwe tok.
