Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
To victorie, the word of the Lord to Dauid; which spak the wordis of this song, in the dai in which the Lord delyuerede hym fro the hond of alle hise enemyes, and fro the hond of Saul; and he seide: Lord, my strengthe, Y schal loue thee; the Lord is my stidfastnesse, and my refuyt, and mi deliuerere.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Mi God is myn helpere; and Y schal hope in to hym. My defendere, and the horn of myn helthe; and myn vptakere.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
I schal preise, and ynwardli clepe the Lord; and Y schal be saaf fro myn enemyes.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
The sorewis of deth cumpassiden me; and the strondis of wickidnesse disturbliden me.
The sorewis of helle cumpassiden me; the snaris of deeth `bifor ocupieden me. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
In my tribulacioun Y inwardli clepide the Lord; and Y criede to my God. And he herde my vois fro his hooli temple; and my cry in his siyt entride in to hise eeris.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
The erthe was mouede togidere, and tremblede togidere; the foundementis of hillis weren troblid togidere, and weren moued togidere; for he was wrooth to hem.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Smoke stiede in the ire of hym, and fier brente out fro his face; coolis weren kyndlid of hym.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
He bowide doun heuenes, and cam doun; and derknesse was vndur hise feet.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
And he stiede on cherubym, and flei; he fley ouer the pennes of wyndis.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
And he settide derknesses his hidyng place, his tabernacle `in his cumpas; derk water was in the cloudes of the lowere eir.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Ful cleer cloudis passiden in his siyt; hail and the coolis of fier.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
And the Lord thundrid fro heuene; and the hiyeste yaf his vois, hail and the coolis of fier `camen doun.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
And he sente hise arowis, and distriede tho men; he multipliede leytis, and disturblide tho men.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
And the wellis of watris apperiden; and the foundementis of the erthe weren schewid. Lord, of thi blamyng; of the brething of the spirit of thin ire.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
He sente fro the hiyeste place, and took me; and he took me fro many watris.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
He delyuerede me fro my strongeste enemyes; and fro hem that hatiden me, fro thei weren coumfortid on me.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Thei camen bifor me in the dai of my turment; and the Lord was maad my defendere.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
And he ledde out me in to breede; he maad me saaf, for he wolde me.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and he schal yelde to me bi the clennesse of myn hondis.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
For Y kepte the weies of the Lord; and Y dide not vnfeithfuli fro my God.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
For alle hise domes ben in my siyt; and Y puttide not awei fro me hise riytfulnessis.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
And Y schal be vnwemmed with hym; and Y schal kepe me fro my wickidnesse.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and bi the clennesse of myn hondis in the siyt of hise iyen.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
With the hooli, thou schalt be hooli; and with `a man innocent, thou schalt be innocent.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
And with a chosun man, thou schalt be chosun; and with a weiward man, thou schalt be weiward.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
For thou schalt make saaf a meke puple; and thou schalt make meke the iyen of proude men.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
For thou, Lord, liytnest my lanterne; my God, liytne thou my derknessis.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
For bi thee Y schal be delyuered fro temptacioun; and in my God Y schal `go ouer the wal.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Mi God, his weie is vndefoulid, the speches of the Lord ben examyned bi fier; he is defendere of alle men hopynge in hym.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
For whi, who is God out takun the Lord? ethir who is God outakun oure God?
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
God that hath gird me with vertu; and hath set my weie vnwemmed.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Which made perfit my feet as of hertis; and ordeynynge me on hiye thingis.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Which techith myn hondis to batel; and thou hast set myn armys as a brasun bouwe.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
And thou hast youe to me the kyueryng of thin helthe; and thi riythond hath vptake me. And thi chastisyng amendide me in to the ende; and thilke chastisyng of thee schal teche me.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Thou alargidist my paaces vndur me; and my steppis ben not maad vnstidefast.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Y schal pursue myn enemyes, and Y schal take hem; and Y schal not turne til thei failen.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
I schal al to-breke hem, and thei schulen not mowe stonde; thei schulen falle vndur my feet.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
And thou hast gird me with vertu to batel; and thou hast `supplauntid, ether disseyued, vndur me men risynge ayens me.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
And thou hast youe myn enemyes abac to me; and thou hast distried `men hatynge me.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Thei crieden, and noon was that maad hem saaf; `thei crieden to the Lord, and he herde not hem.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
And Y schal al to-breke hem, as dust bifor the face of wynd; Y schal do hem awei, as the cley of stretis.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Thou schalt delyuere me fro ayenseiyngis of the puple; thou schalt sette me in to the heed of folkis.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
The puple, which Y knewe not, seruede me; in the herynge of eere it obeiede to me.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Alien sones lieden to me, alien sones wexiden elde; and crokiden fro thi pathis.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
The Lord lyueth, and my God be blessid; and the God of myn helthe be enhaunsid.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
God, that yauest veniaunces to me, and makist suget puplis vndur me; my delyuerere fro my wrathful enemyes.
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
And thou schalt enhaunse me fro hem, that risen ayens me; thou schalt delyuere me fro a wickid man.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Therfor, Lord, Y schal knouleche to thee among naciouns; and Y schal seie salm to thi name.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Magnyfiynge the helthis of his kyng; and doynge merci to his crist Dauid, and to his seed til in to the world.
