Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
