Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Kak thaawmnaak na ak awm, Aw Bawipa, nang ce ni lungna nyng.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Bawipa taw ka lungnu, ka vawngcak ingkaw ka hulkung na awm hy: Khawsa taw kang thuknaak lungnu na awm hy. Amah taw ka phuhqa ingkaw ka hulnaak kii, vawngcak boeih na awm hy.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Kyihcah tyng Bawipa ce khy nyng saw, anih ing ka qaalkhqi anglakawhkawng ni hul hy.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Thihnaak quikhqi ing ni pin nawh seetnaak tuiphu ing ni zawl khup hy.
Ceikhui quikhqi ing ni pin qap nawh; thihnaak dawng ing ni mam khoep hy. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Kang ngaih a kyi awh Bawipa ce khy nyng; bawmnaak thoeh doena Khawsa venawh khy nyng. Anih ingtaw a bawkim awhkawng kak awi ning zaak pe nawh; kak khy awi ing a haiawh pha saw, ang haa khuiawh kun hy.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Khawmdek ing tyn nawh thyn hy, ak kawsonaak awh tlangkhqi awm am cei dyna tyn boeih hy.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Am haqawng khui awhkawng maikhu cawn nawh; mai kqawng ce am khak khui awhkawng cawn hy; cawhkawng mai ce alh hy.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Myi ak than tit tit ce a khawk kai awh ta nawh; khan khawnghi ce hawi nawh kqum law hy.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Chequbim ak khanawh ngawi nawh ang ding doena; zilh ang hla awhkawng hak pawm qu hy.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
A sing qunaak na than sai nawh, a ceng a cawi awh ak chung qunaak aham khan rawhnu pui tlan sak hy.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Ak vang soeih haai awhkawng myi ak sah soeih ingkaw khawkphla ce thai sak hy.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Khan nakawng Bawipa hum khawmrang nawh; sawsang soeih awh ak awi hum dur dur hy.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
La ing kap nawh a qaalkhqi ce a thek a zak na kqeng sak khqi khawnghak nawh, khaw khawteh na phla sak tiksaw hquut khqi khawnghak hy.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Aw Bawipa tuicunli ang lawngnaak ce sai pe nawh, khawmdek ang dyihnaak hun ce nam haqawng awhkaw nang hqi ing zyi nawh kaa na tiksaw, pho sak hyk ti.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Anih ing khan ben nakawng a baan thla nawh; a nimtu coengawh tuili dung awhkawng nik dawk hy.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Tha ak awm soeih qaal, am ka noeng thai khing ka thunkha khqi kut khui awhkawng ni hul hy.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Ka seetnaak khawnghyp awh ni mam khoep u seiawm, Bawipa taw tha anik pekung na awm hy.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Anih ing a hoel a poeng na awmnaak hun na ni ceh pyi hy; kak khanawh ak kaw a law a dawngawh ni hul hy.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Bawipa ing ka dyngnaak lawt amyihna khaw nik poek pehy; ka kut qawi a ciim lawt amyihna laksawng ce ni pehy.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Bawipa a lampyi ce ka hquut a dawngawh Khawsa cehta nawh thawlhnaak ce am sai nyng.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Amah a cawngpyinaak awikhqi boeih ce ka haiawh awm nawh; ak awi tlypnaak ce am pleng taak man nyng.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
A haiawh coet kap kaana awm nawh, thawlhnaak ce hqe nyng.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Ka dyngnaak ingkaw amik huh awh ka kut qawi a ciim amyihna Bawipa ing laksawng ni pehy.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Ueppawm thlang venawh ypawm na dang pe tiksaw, coet amak kap thlang venawh coet a kap kaana dang pe hyk ti.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Ak zawziih thlang venawh ak zawziih na dang pe nawh, kawpoek ak kawi thlang venawh taw cyihnaak ce dang sak hyk ti.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Dungvoeng na ak awmkhqi ce hul nawh ak thym na mik ak daikhqi ce ak nem na thla hyk ti.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Aw Bawipa, nang ing ka mai-im ve vang law sak loet nawh; ka Khawsa ing thannaak ce vangnaak na coeng law sak hyk ti.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Nang ak pyinaak ak caming ni ka qaal hquut nawh, ka Khawsa ing ni vawng ka lyn thai.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Khawsa lampyi taw soep nawh Bawipa awi taw caih soeih hy. Amah awh ak thukkhqi boeih aham anih taw phuhqa na awm pehy.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Bawipa coengawh u Khawsa nu ak awm bai? Ningmih a Khawsa am kaa taw u mih lungnu nu ak awm bai?
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Khawsa ing a bantha awm sak nawh ka lampyi soep sak hy.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Ka khaw ce saksuk khaw amyihna ni sai pe nawh hun sang na ning dyih sak hy.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Ka kutqawi ve qaal kahnaak ham ni cawng sak nawh, ka baan qawi ing qawhum la ce oi thai hy.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Noengnaak phuhqa ce nang ing ni pe nawh, nak tang kut ing nim tu hyk ti; dungvoeng na na awmnaak ing kai ni sang sak hyk ti.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Ka khawk kai awhkaw lampyi ce kau law sak tiksaw, ka khaw am pleng thai voel hy.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ka qaalkhqi ce hquut nawh khai khqi nyng, ama ming qeng hlan dy taw am hlat kawng.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
A mami thawh hqa kaana chawm khqi nyng, ka khawk kai na tlu boeih uhy.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Qaal tuk aham thamahnaak ing ni thoeihcam nawh, ka qaalkhqi ce ka khawk kai na koep sak hyk ti.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Nang ing ka qaalkhqi hu benna cen sak khqi hyk ti, cawh kai ing him khqi pheng nyng.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Khy laawt hlai uhy, cehlai a mingmih ak hul hly kawi pynoet awm am awm hy - Bawipa ing cekkhqi ak khynaak awi ce am hlat pehy.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Zilh ing a zawn dekvai amyihna vyk khqi nyng saw, lam awhkaw nawngtui amyihna hawk khqi nyng.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Kai anik tukkungkhqi kut khui awhkawng ni hul nawh; pilnam a lu na ni sai hawh hyk ti.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Kai a thang aming zaak awh, kak awi ngai unawh; qapchang thlangkhqi ing ka haiawh pe qu law uhy.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Amik kaw boet nawh; a mimah a vawng kulh khui nakawng thyn doena law uhy.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Bawipa taw hqing hy; ka lungnu venawh kyihcahnaak awm seh nyng! Ka hulkung Khawsa taw zoeksang na awm seh!
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Anih taw kai aham kut anik thung peekkung Khawsa na awm nawh, pilnam thlang anik noeng sakkung na awm hy.
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Ka qaalkhqi ven awhkawng anik hulkung na awm hy. Nang ing ka qaalkhqik khanawh ni zoeksang nawh, khawboek chekhqi kut khui awhkawng ni hul hyk ti.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Cedawngawh aw Bawipa, nang ce pilnam thlangkhqing lak awh nim kyihcah vang; nang ming kyihcahnaak laa sa vang.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Anih ing a sangpahqang venawh noengnaak ak bau soeih pe nawh; a caksak thlang venawh amak dyt thai qeennaak ce dang sak hy. David ingkaw a cadil naakhqi venawh kumqui dyna am qeennaak dang sak hy.
