Salme 18
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Aka mawt ham, A thunkha boeih kah kut neh Saul kut lamkah a BOEIPA loh a huul khohnin vaengah hekah laa lung he BOEIPA taengah aka thui David, BOEIPA sal kah Te dongah, “Kai kah ka thadueng, BOEIPA nang te kan haidam,” a ti.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
BOEIPA tah ka thaelpang, ka rhalvong neh kai aka hlawt, ka Pathen, ka lungpang la om. Amah dongah ka ying tih ka photling, daemnah molsom, neh ka imsang la om.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Thang then ham aka koih BOEIPA te ka khue vaengah ka thunkha rhoek kut lamkah ka daem.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dueknah rhuihet loh kai n'yen tih aka muen soklong loh kai n'let sak.
Saelkhui kah rhuihet loh kai m'ven tih dueknah hlaeh loh kai m'mah. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Ka kho a bing vaengah BOEIPA te ka khue tih ka Pathen taengah ka pang. A bawkim lamloh ka ol a yaak tih ka pang ol loh amah hmai neh a hna khuila a pha.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Te vaengah diklai tuen tih hinghuen. Amah taengah a sai dongah tlang yung rhoek khaw tlai uh tih tuen uh.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
A hnarhong lamkah hmaikhu thoeng tih a ka lamkah hmai loh a laeh vaengah hmai-alh khaw tak.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Te phoeiah vaan te a koiloep tih a suntlak vaengah yinnah tah a kho hmui la pawk.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Cherub dongah ngol bal tih a ding vaengah khohli phae soah ding hang.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Khohmuep te a kaepvai kah a hlipyingnah la, khomong khomai kah tamyin tui te a dungtlungim la a khueh.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Amah hmai kah a aa te a khomai khui lamkah rhael neh hmai alh la coe.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Te phoeiah BOEIPA tah vaan lamkah loh ha kawk tih Khohni loh a ol a huel vaengah rhael neh hmai alh la thoeng.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
A thaltang a kah tih amih te a taek a yaak. Rhaek neh a daeh tih amih te a khawkkhek.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Na thintoek kah na hiil yilh neh BOEIPA nang kah tluungnah dongah sokca kah tui phoe tih lunglai khaw a yung hoep.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
A sang lamloh yueng uh tih tui dueng khui kah kai he n'tuuk tih n'doek.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Kai ham tah tlung uh coeng dae ka thunkha hlangtlung taeng lamkah neh ka lunguet taeng lamloh kai n'huul.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Ka rhainah khohnin ah amih loh kai m'mah uh cakhaw kai ham tukcawt longkhawn la BOEIPA om.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Tedae ka khuiah a naep dongah kai he a hoengpoeknah la n'thak tih kai n'pumcum sak.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Ka duengnah bangla BOEIPA loh kai n'thuung tih ka kut kah cimcaihnah vanbangla kai taengah ha mael.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
BOEIPA kah longpuei ka ngaithuen tih ka Pathen taeng lamkah ka poehlip van pawh.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Te dongah a laitloeknah boeih te kamah hmai ah ka khueh tih a khosing te kamah taeng lamkah ka phaelh pawh.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Amah hmaiah cuemthuek la ka om tih kamah kathaesainah lamloh khaw ka cue uh.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Te dongah ka duengnah neh amah mikhmuh ah ka kut kah cimcaihnah vanbangla kai taengah BOEIPA loh n'thuung coeng.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Hingcim taengah uepom la na om tih, cuemthuek hlang taengah na cungkuem coeng.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Aka meet uh taengah na meet uh tih voeldak te tah na hnueih.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Namah loh pilnam mangdaeng te na khang tih mikhmuh kah aka pomsang rhoek khaw na kunyun sak.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Ka BOEIPA Pathen namah loh ka hmaithoi nan tok tih ka hmaisuep khaw a tue.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Namah neh caem ka poeng tih ka Pathen nen tah pangbueng khaw ka poe thai.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Pathen tah a longpuei khangmai tih BOEIPA tah olthui a cimcaih dongah anih khuiah aka ying boeih ham tah photling la a om pah.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
BOEIPA phoeiah Pathen te unim? Mamih kah Pathen phoeiah tah unim lungpang bal?
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Pathen loh kai he khuehtawn m'vah sak tih, ka longpuei khangmai la a khueh.
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Ka kho he sayuk bangla han saii tih, ka hmuensang ah kai m'pai sak.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Ka kut he caemtloek ham a cang tih, ka ban loh rhohum lii khaw a phuk thai.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Namah kah khangnah photling te kai taengah nan paek tih, na bantang kut loh kai n'duel. Te dongah na kodonah neh kai nan rhoeng sak.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Ka kungdak kah ka kholaeh khaw na aeh dongah ka kho paloe pawh.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ka thunkha rhoek te ka hloem tih amih te ka kae phoeiah amih ka khah hlanah ka balkhong moenih.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Amih te ka phop daengah ni thoo uh thai pawt tih ka kho tangah a bakop uh.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Caemtloek ham khaw kai he thadueng nan vah sak tih kai aka tlai thil rhoek te kamah hmuila na koisu.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Te dongah ka thunkha rhoek kah a rhawn te kai taengah na duen sak tih ka lunguet te ka biit.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
BOEIPA taengah pang uh coeng dae khang voel pawt tih amih te doo voel pawh.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Te dongah amih te khohli hman kah laipi bangla ka neet tih long kah tangnong bangla ka hawk.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Pilnam kah tuituknah khui lamkah kai nan hlawt. Namtom kah a lu la kai nan khueh ming pawt pilnam loh kai taengah tho a thueng.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Ka ol te a hna dongah olthang la a yaak uh vaengah kholong ca rhoek loh kai taengah mai a tum uh.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Kholong ca rhoek loh tahah uh tih amamih vongtung khui lamkah samoe uh.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
BOEIPA he hingnah la a om dongah ka lungpang tah a yoethen pai tih ka daemnah Pathen tah pomsang pai saeh.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Pathen loh kai hamla tawnlohnah a paek dongah kai dangah ni pilnam a voek.
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Ka thunkha rhoek taeng lamkah kai nan hlawt, kai aka tlai thil soah kai nan pomsang bal. Hlang kah kuthlahnah lamkah kai nan huul.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Te dongah BOEIPA nang te namtom taengah kan uem vetih na ming te ka tingtoeng ni.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
A manghai kah khangnah tah len khaw len pai. Te dongah ni sitlohnah he a koelh taengah khaw, David neh a tiingan taengah khaw kumhal duela a saii pah.
