Salme 17
1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
Usliši iskrenega, oh Gospod, bodi pozoren na moj klic, pazljivo prisluhni moji molitvi, ki ne prihaja iz hlinjenih ustnic.
2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
Naj moja razsodba pride iz tvoje prisotnosti, naj tvoje oči gledajo stvari, ki so pravične.
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Preizkusil si moje srce, obiskal si me ponoči, preizkusil si me, pa ničesar nisi našel; odločen sem, da moja usta ne bodo grešila.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Kar se tiče človeških del, sem se po besedi tvojih ustnic varoval pred stezami uničevalca.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
Podpiraj mojo smer življenja po tvojih stezah, da moje stopinje ne zdrsnejo.
6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
Klical sem k tebi, kajti uslišal me boš, oh Bog. Nagni k meni svoje uho in usliši moj govor.
7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Pokaži svojo čudovito ljubečo skrbnost, oh ti, ki s svojo desnico rešuješ tiste, ki svoje trdno upanje polagajo vate pred tistimi, ki se vzdigujejo proti njim.
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Varuj me kakor zenico očesa, skrij me pod senco svojih peruti,
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
pred zlobnimi, ki me zatirajo, pred mojimi smrtnimi sovražniki, ki me obdajajo naokrog.
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
Zajeti so v svojo lastno maščobo. S svojimi usti govorijo ponosno.
11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
Sedaj so nas obdali na naših korakih. Svoje oči so naravnali in pripognili k zemlji,
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
kakor lev, ki je pohlepen po svojem plenu in kakor bi bil mlad lev, ki preži na skrivnih krajih.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Vzdigni se, oh Gospod, razočaraj ga, vrzi ga dol. Osvobodi mojo dušo pred zlobnim, kar je tvoj meč,
14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
pred ljudmi, ki so tvoja roka, oh Gospod, pred ljudmi sveta, ki imajo svoj delež v tem življenju in katerih trebuh napolnjuješ s svojim skritim zakladom. Polni so otrok in preostanek svojega imetja zapustijo svojim otročičem.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
Kar se mene tiče, bom v pravičnosti gledal tvoj obraz. Ko se zbudim, bom nasičen s tvojo podobnostjo.
