Salme 17
1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
En bønn av David. Hør, Herre, på rettferdighet, merk på mitt klagerop, vend øret til min bønn fra leber uten svik!
2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
La min rett gå ut fra ditt åsyn, dine øine skue hvad rett er!
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Du har prøvd mitt hjerte, gjestet det om natten, du har ransaket mig, du fant intet; min munn viker ikke av fra mine tanker.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Mot menneskenes gjerninger har jeg efter dine lebers ord tatt mig i vare for voldsmannens stier.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
Mine skritt holdt fast ved dine fotspor, mine trin vaklet ikke.
6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
Jeg roper til dig, for du svarer mig, Gud! Bøi ditt øre til mig, hør mitt ord!
7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Vis din miskunnhet i underfulle gjerninger, du som med din høire hånd frelser dem som flyr til dig, fra deres motstandere!
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Vokt mig som din øiesten, skjul under dine vingers skygge
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
for de ugudelige, som ødelegger mig, mine dødsfiender, som omringer mig!
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
Sitt fete hjerte lukker de til, med sin munn taler de overmodig.
11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
Hvor vi går, kringsetter de mig nu; sine øine retter de på å felle mig til jorden.
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
Han er lik en løve som stunder efter å sønderrive, og en ung løve som ligger på lønnlige steder.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Reis dig, Herre, tred ham i møte, slå ham ned, frels min sjel fra den ugudelige med ditt sverd,
14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
fra menneskene med din hånd, Herre, fra denne verdens mennesker, som har sin del i livet, og hvis buk du fyller med dine skatter, som er rike på sønner og efterlater sin overflod til sine barn.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
Jeg skal i rettferdighet skue ditt åsyn, jeg skal, når jeg våkner, mettes ved din skikkelse.
