< Salme 17 >

1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
He inoi na Rawiri. Whakarongo ki te tika, e Ihowa, tahuri mai ki taku karanga, kia titaha mai tou taringa ki taku inoi, ara ki ta te ngutu tinihangakore.
2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
Kia puta mai te whakaritenga o taku whakawa i tou aroaro; tirohia mai e ou kanohi te mea rite.
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Kua whakamatauria e koe toku ngakau; kua tirotirohia iho ahau e koe i te po; kua whakamatau koe i ahau, a kahore he mea i kitea e koe; e mea ana ahau kia kaua e hara toku mangai.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Ko nga mahi ia a te tangata, ko nga kupu a tou mangai taku mea hei pa mai i ahau i nga ara o te kaiwhakangaro.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
I whakaukia oku hikoinga ki au ara, kihai i paheke oku waewae.
6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
Kua karanga nei ahau ki a koe, no te mea ka whakahoki kupu mai koe, e te Atua, ki ahau: whakatitahatia mai tou taringa ki ahau, whakarongo ki taku kupu.
7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Whakaaturia tou aroha whakamiharo, ko koe hoki, ko tou matau, te kaiwhakaora mo te hunga e whakawhirinaki ana ki a koe, i te hunga e whakatika mai ana.
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Tiakina ahau, ano ko te whatu o te kanohi, huna ahau ki raro i te taumarumarutanga o ou pakau,
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
I te hunga kino e tukino nei i ahau, i oku hoariri whakamate e karapoti nei i ahau.
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
E kopakia ana ratou e o ratou ngako: e korero whakapehapeha ana o ratou mangai.
11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
Tenei o matou hikoinga te karapotia nei e ratou: matatau tonu iho o ratou kanohi ki te tuku iho i a matou ki te whenua.
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
Kei te raiona e hiahia ana ki te hopu kai te rite, kei te kuao raiona e piri ana i nga wahi ngaro.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
E ara, e Ihowa, haukotia tona aroaro, turakina ia ki raro; whakaorangia toku wairua ki tau hoari i te tangata kino;
14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
I nga tangata, ma tou ringa, e Ihowa, i nga tangata o te ao: kei tenei ora nei to ratou wahi, a e whakakiia ana o ratou kopu e koe ki tau taonga. E kiki ana ratou i te tamariki, whakarerea iho nga toenga o a ratou taonga ki a ratou kohungahunga.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
Ko ahau, e kite ahau i tou mata i runga i te tika, a ka tatu toku ngakau, ina oho ake ahau, kia kite i tou ahua.

< Salme 17 >