Salme 17
1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
Oratio David. [Exaudi, Domine, justitiam meam; intende deprecationem meam. Auribus percipe orationem meam, non in labiis dolosis.
2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
De vultu tuo judicium meum prodeat; oculi tui videant æquitates.
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Probasti cor meum, et visitasti nocte; igne me examinasti, et non est inventa in me iniquitas.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Ut non loquatur os meum opera hominum: propter verba labiorum tuorum, ego custodivi vias duras.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
Perfice gressus meos in semitis tuis, ut non moveantur vestigia mea.
6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
Ego clamavi, quoniam exaudisti me, Deus; inclina aurem tuam mihi, et exaudi verba mea.
7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Mirifica misericordias tuas, qui salvos facis sperantes in te.
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
A resistentibus dexteræ tuæ custodi me ut pupillam oculi. Sub umbra alarum tuarum protege me
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
a facie impiorum qui me afflixerunt. Inimici mei animam meam circumdederunt;
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
adipem suum concluserunt: os eorum locutum est superbiam.
11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
Projicientes me nunc circumdederunt me; oculos suos statuerunt declinare in terram.
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
Susceperunt me sicut leo paratus ad prædam, et sicut catulus leonis habitans in abditis.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Exsurge, Domine: præveni eum, et supplanta eum: eripe animam meam ab impio; frameam tuam
14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
ab inimicis manus tuæ. Domine, a paucis de terra divide eos in vita eorum; de absconditis tuis adimpletus est venter eorum. Saturati sunt filiis, et dimiserunt reliquias suas parvulis suis.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
Ego autem in justitia apparebo conspectui tuo; satiabor cum apparuerit gloria tua.]
