Salme 17

1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!

[Sie Pre Lal David] O LEUM GOD, porongo ke nga kwafe sum ke nununku suwohs; Lipsre pang luk ke nga suk kasru sum! Porongeyu ke nga pre ke inse nasnas.

2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Lela tuh nununku lom in wo nu sik Mweyen kom etu ma pwaye.

3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Kom etu na insiuk. Kom sikme nu sik ke fong. Kom arulana suk ouiyuk Ac kom tia konauk kutena nunak koluk in nga. Nga tia fahk kutena ma koluk,

4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

oana ke mwet saya oru; Nga akos na ma sap lom Ac nga tia fahsr ke inkanek lun mwet sulallal.

5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.

Nga fahsr ke inkanek lom in pacl nukewa, Ac tiana kuhfla liki.

6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!

Nga pre nu sum, O God, mweyen kom topukyu; Ke ma inge, forma nu sik ac porongo kas luk.

7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Akkalemye lungse wolana lom ac moliyula; Ke nga muta siskom nga moulla liki mwet lokoalok luk.

8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

Karinginyu oana ke kom karingin atronmotom sifacna; Wikinyula ye lulin poum,

9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

Liki anwuk lun mwet koluk. Mwet lokoalok akmas elos rauniyula;

10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

Wangin pakomuta lalos ac elos kaskas filang.

11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.

Elos rauniyula yen nukewa nga forla nu we, Ac elos suk na pacl wo lalos in uniyuwi.

12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.

Elos soaneyu oana kosro lion, Ac kena sreyuwi nu ke ip srisrik.

13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Fahsru, O LEUM GOD! Lain mwet lokoalok luk ac kutangulosla! Moliyula liki mwet koluk ke cutlass nutum;

14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

Moliyula lukelos su eis insewowo lalos in moul se inge. Kaelos ke ongoiya su kom elosak nu selos; Oru in yohk tuh in sun pac tulik natulos, Ac in oasr pac ma lula nu sin tulik nutin tulik natulos!

15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.

A funu nga, nga ac fah liye kom, mweyen nga tia oru ma koluk; Ac ke nga ngutalik, nga fah arulana engan ke sripen kom muta yuruk.