Salme 17

1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!

Ra Anumzamoka mani fatgo hu'na mani'nuegu kantahinegoanki nunamuni'a antahinamio. Hagi nzama huogu'ma krafagema nehu'na, nagra regavatga nosuanki nunamuni'a antahinamio.

2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Hagi kagra mani'nantegatira nazahunka refko hunantenka, nazeri knare huo. Na'ankure kagrake knare'ma hu'naza vahera zamagenka refakoa nehane.

3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Hagi kagra hanimpina antahizani'a refako hunka negenka, nagu'amofona renahenka negane. Hianagi mago kumira nagripina kenka erifore nosane. Hagi kegaganifina mago kefo kea omanesie hu'na nehue.

4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

Hagi kagri kasegema amagema nentoa zamo nazahige'na, haframa nehaza vahe'mokizmia namage'na hunezamue.

5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.

Mika zupa kagri kanteke nevugeno, nagamo'a kririno havifina vuno enora nosie.

6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!

Ra Anumzamoka kagritega kezana netuanki antahinamio. Ra Anumzamoka kagesa antenka nunamu keni'a antahinamio.

7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Hagi vagaore kavesi zanka'a hentofaza hunka eri ama huo. Ha' vahezamigu'ma koroma nehaza vahera, Kagra hanave kazanu zamagu nevazina ne' mani'nane.

8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

Hagi Kagra kavurgama kegavama nehanankna hunka kegava hunantenka, kagekonanu refitenanto.

9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za nazeri haviza huza nehazagenka nagu'nevazinka, ha' vahe'nimo'za nahenaku'ma navazagi kaginagenka nagu'nevazine.

10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

Hagi zamagra mago vahekura zamasunkura hunozamante'za, zamavufaga ra hu nanekege nehaze.

11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.

Hagi kama nevuge'za zamagra navaririza nevu'za, mopafi nahetrenaku navazagi kagine'za, zamavu ante'za mani'naze.

12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.

Zamagra laionimo zagagafa aheno tapage hunaku eme krino maniaza nehu'za, agaho laionimo zagagafa ahenaku frakino maniaza hu'naze.

13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Hagi Ra Anumzamoka otinka ha' vahe'nia ha' huzamantenka zamahe mopafi zamatro. Kagra'a bainati kazinknonteti kefo vahepintira hara hunka nagu'vazio.

14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

Hagi Ra Anumzamoka ama mopafi zama erisantima harenaku'ma tusizama nehaza vahe zamazampintira hanave kazanuti nagu'vazio. Ana nehunka miko knaza zamimofo avamente antenka mizana zamio. Ana nehunka zamagripintima fore hu anante nante hanaza vahera knazana zaminka vugahane.

15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.

Na'ankure nagra fatgo hu'na knare hu'noankina, henkama otinu'na kagri kavufina negage'na musena hugahue.