< Salme 17 >

1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
Yon Priyè a David Koute yon koz ki jis, O SENYÈ e okipe kri mwen. Prete zòrèy a lapriyè mwen, ki pa sòti nan lèv k ap twonpe moun.
2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
Kite pawòl mwen parèt akoz prezans Ou; Kite zye Ou gade avèk jistis.
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Ou te teste kè m. Ou te vizite mwen pandan lannwit. Ou te sonde mwen e Ou pa t jwenn anyen. Mwen te fè desizyon eksprè pou bouch mwen pa fè tò.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Alò, pou zèv a lòm yo, selon pawòl a lèv Ou yo, Mwen te evite chemen a vyolan yo.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
Pye mwen yo te kenbe fèm nan chemen pa W la. Pye mwen pat janm glise.
6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
Mwen te rele Ou, paske Ou va reponn mwen, O Bondye. Enkline zòrèy W bò kote m. Tande pawòl mwen yo.
7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Kon mèvèy Ou yo, montre m lanmou dous Ou a, O Sovè a (sila) ki kache nan men dwat Ou yo, kont (sila) ki leve kont yo.
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Kenbe m tankou de zye nan tèt Ou. Kache mwen anba lonbraj a zèl Ou,
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
kont mechan ki depouye m yo, lènmi mòtèl mwen yo ki antoure m.
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
Yo fin fèmen kè rèd yo. Avèk bouch yo, yo pale awogans.
11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
Koulye a, yo fin antoure nou pandan n ap mache. Yo fikse zye yo sou nou pou jete nou atè.
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
Se tankou yon lyon ki anvi devore, tankou yon jenn lyon k ap kache nan fènwa.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Leve, O SENYÈ, konfwonte li e bese li; Delivre nanm mwen de mechan yo avèk nepe Ou,
14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
Depi nan men mesye yo avèk men Ou, O SENYÈ, depi nan men lòm de mond sa yo, k ap resevwa pòsyon pa yo nan vi sa a. Men Ou menm plen vant a (sila) Ou renmen yo. Fis ou yo gen kont, e yo mete an rezèv pou pitit pa yo.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
Pou mwen menm, mwen va wè figi Ou nan ladwati a; mwen va satisfè avèk vizaj Ou lè m ouvri zye m.

< Salme 17 >