Salme 17
1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
Prière de David. Éternel, écoute la justice, prête l'oreille à ma plainte, entends, quand je te prie d'une bouche sans feinte!
2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
Que ma cause paraisse devant toi: tes yeux discernent la droiture.
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Sonde mon cœur, visite-moi la nuit; éprouve-moi, tu ne trouveras rien; ma pensée ne va pas plus loin que ma parole.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
En face des œuvres des hommes, aidé de ta parole, j'évitai les sentiers des pervers.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
Maintiens mes pas dans tes ornières, afin que mes pieds ne bronchent pas!
6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
Je t'invoque, car tu m'exauceras, ô Dieu! penche vers moi ton oreille, écoute mon discours!
7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Signale ta bonté, toi qui de ta droite, sauves le fidèle de ceux qui l'assaillent!
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Garde-moi, comme la prunelle chère à ton œil, et me cache à l'ombre de tes ailes,
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
contre les impies qui m'attaquent, contre les mortels ennemis qui m'enveloppent.
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
Ils ont fermé leur cœur endurci, et ils tiennent de leur bouche des propos altiers.
11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
A tous nos pas maintenant ils nous assiègent, de leurs yeux ils visent à nous terrasser;
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
pareils au lion avide d'une proie, au jeune lion tapi en embuscade.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Lève-toi, Éternel, préviens-les, terrasse-les! Sauve-moi par ton épée des méchants,
14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
par ta main, Éternel, des hommes, des hommes de ce monde! Ils ont leur lot dans la vie, et tu remplis leur sein de trésors: leurs fils s'en rassasient, et laissent leur superflu à leurs enfants.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
Mais pour moi, la justice me fera voir ta face, et, à mon réveil, je me rassasierai de ton image.
