Salme 17
1 En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
David lawkthuihaih Aw Angraeng, toenghaih hoi ka hanghaih lok hae tahngai pae ah loe, lawk ka thuihaih naa patueng pae ah, alinghaih pahni hoiah lawk ka thui ai.
2 Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
Ka nuiah lok takroekhaih loe nang khae hoiah angzo nasoe loe, na mik hoiah toenghaih to hnu nasoe.
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Ka palungthin to nang khingh pae moe, aqum ah nang khetzawn; kai hae nang tanoek, toe tidoeh na hnu ai; ka pakha ah zaehaih om mak ai, tiah ka poek.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Kaminawk mah sak ih hmuennawk baktih toengah, amrosak thaih kaminawk caehhaih loklam ah athum han ai ah, na pakha thung hoi tacawt tamthanglok hoiah ka yae ving boeh.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
Kam thaek han ai ah, na loklam ah ka caehhaih khok tangkan na caksak ah.
6 Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
Aw Sithaw, kang kawkhaih lok nang pathim han oh pongah, nang to kang kawk: na naa to patuengh loe, lawk ka thuihaih lok hae na tahngai paeh.
7 Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Nang khae abuephaih pakrong kaminawk, misa ih ban thung hoiah na ban hoi pahlongkung, dawnrai nam lunghaih to amtuengsak ah.
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Kai pacaekthlaek kasae kaminawk hoi kai takui khoep kami hum han koeh misanawk thung hoiah mikmu baktiah na khenzawn ah loe, na pakhraeh tahlip ah na buepsak ah.
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
Nihcae loe kathawk angmacae ih angan to ang oep o moe, amoekhaih lok to a thuih o.
11 De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
Aicae caehhaih loklam to vaihi takui o khoep boeh: aicae long ah amtimsak hanah mik hoiah a khet o;
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
kaek ih moi to caak han kaom zok amthlam kaipui, moi naeh hanah tamquta hoiah angangh kaipui caa kanawk baktiah a oh o.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Aw Angraeng, angthawk ah, anih to pakaa ah loe, amtimsak ah; na sumsen hoiah ka hinghaih kasae kami ih ban thung hoiah na loisak ah.
14 fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
Aw Angraeng, long kami ah kaom, to baktih kaminawk ih ban thung hoiah ka hinghaih hae na ban hoi na pahlong ah; nihcae loe hae long nuiah hing o nathung, tangqum a hak o boeh, nihcae ih zok to na hawk ih hmuenmae hoiah na koisak boeh: a caanawk loe angraeng o; nihcae loe caa nawktanawk to sak o mangh, a tawnh o ih hmuenmaenawk doeh a caanawk hanah suek pae o.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
Kai loe, toenghaih hoiah na krang to ka hnu tih: kang thawk tahang naah, na krang baktiah kaom nangmah roe to ka hnu tih, to naah loe ka poekhaih palung hae khuek ti tih boeh.
