< Salme 16 >
1 En Miktam af David. Vogt mig, Gud, thi jeg lider paa dig!
Ett gyldene klenodium Davids. Bevara mig, Gud; förty jag tröstar uppå dig.
2 Jeg siger til HERREN: »Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
Jag hafver sagt till Herran: Du äst ju Herren; jag måste för dina skull lida.
3 De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu staar til.«
För de heliga, som på jordene äro, och för de härliga, till dem hafver jag allt mitt behag.
4 Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
Men de som efter en annan löpa, skola stor bedröfvelse hafva; jag vill icke offra deras drickoffer med blod, eller föra deras namn i minom mun.
5 HERREN er min tilmaalte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
Men Herren är mitt gods och min del; du uppehåller min arfvedel.
6 Snorene faldt mig paa liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
Lotten är mig fallen i det lustiga; mig är en skön arfvedel tillfallen.
7 Jeg vil prise HERREN, der gav mig Raad, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
Jag lofvar Herran, den mig råd gifvit hafver; tukta mig också mine njurar om nattena.
8 Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
Jag hafver Herran för ögon alltid: ty han är mig på högra handene; derföre skall jag väl blifva vid mig.
9 Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogsaa mit Kød skal bo i Tryghed.
Derföre gläder sig mitt hjerta, och min ära är glad, och mitt kött skall säkert ligga.
10 Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. (Sheol )
Ty du skall icke låta mina själ uti helvete; och icke tillstädja, att din Helige ser förgängelse. (Sheol )
11 Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Aasyn, Livsalighed er i din højre for evigt.
Du kungör mig vägen till lifvet; för dig är glädje tillfyllest, och lustigt väsende på dine högra hand evinnerliga.