< Salme 16 >
1 En Miktam af David. Vogt mig, Gud, thi jeg lider paa dig!
Ein miktam av David. Vakta meg, Gud! for eg flyr til deg.
2 Jeg siger til HERREN: »Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
Eg segjer til Herren: «Du er min Herre; eg hev inkje godt utan deg.
3 De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu staar til.«
Og dei heilage som er i landet, dei er dei herlege som eg hev all min hugnad i.»
4 Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
Mange sorger skal dei hava som byter åt seg ein annan; eg vil ikkje renna ut deira drykkoffer av blod og ikkje taka deira namn på mine lippor.
5 HERREN er min tilmaalte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
Herren er min tilmælte deil og mitt staup; du held min lut i hævd.
6 Snorene faldt mig paa liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
Ein lut er meg tilfallen som er av dei huglege, ja, ein arv som eg finn fager.
7 Jeg vil prise HERREN, der gav mig Raad, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
Eg vil lova Herren som gav meg råd; endå um næterne minner mine nyro meg um det.
8 Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
Eg set alltid Herren framfyre meg; for han er ved mi høgre hand, eg skal ikkje verta rikka.
9 Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogsaa mit Kød skal bo i Tryghed.
Difor gled mitt hjarta seg, og mi æra fagnar seg, ja, ogso mitt kjøt skal kvila i trygd.
10 Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. (Sheol )
For du vil ikkje yverlata mi sjæl til helheimen, du vil ikkje lata din heilage sjå undergang. (Sheol )
11 Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Aasyn, Livsalighed er i din højre for evigt.
Du vil kunngjera meg livsens veg; ei nøgd med gleda er for di åsyn, fagnad ved di høgre hand til æveleg tid.