< Salme 16 >

1 En Miktam af David. Vogt mig, Gud, thi jeg lider paa dig!
Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.
2 Jeg siger til HERREN: »Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;
3 De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu staar til.«
i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er.
4 Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter en anden; jeg vil ikke udgyde deres Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber.
5 HERREN er min tilmaalte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
Herren er min Arvs Del og mit Bæger; du er den, som opholder min Lod.
6 Snorene faldt mig paa liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
Snorene faldt mig paa de liflige Steder, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.
7 Jeg vil prise HERREN, der gav mig Raad, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde mig om Nætterne.
8 Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.
9 Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogsaa mit Kød skal bo i Tryghed.
Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.
10 Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. (Sheol h7585)
Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse. (Sheol h7585)
11 Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Aasyn, Livsalighed er i din højre for evigt.
Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

< Salme 16 >