Salme 147

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

Monkamfo Awurade. Ɛyɛ sɛ wɔto ayɛyie dwom ma yɛn Onyankopɔn, ɛyɛ fɛ na ɛfata sɛ wɔkamfo no!

2 HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

Awurade kyekyere Yerusalem; Ɔboaboa Israel nnommumfoɔ ano.

3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;

Ɔsa wɔn a wɔn akoma abotoɔ yadeɛ na ɔkyekyere wɔn akuro.

4 han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.

Ɔnim nsoromma no dodoɔ na ɔde obiara din frɛ no.

5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;

Yɛn Awurade so, na ne tumi yɛ kɛseɛ; yɛrente nʼase nwie.

6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Awurade wowa ahobrɛasefoɔ na ɔtoto amumuyɛfoɔ hwe fam.

7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!

Monto aseda nnwom mma Awurade. Momfa sankuo nto dwom mma yɛn Onyankopɔn.

8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

Ɔde omununkum kata ɔsoro ani; ɔde osutɔ ma asase ma ɛserɛ nyini wɔ nkokoɔ so.

9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

Ɔma anantwie aduane na sɛ anene mma su a, ɔma wɔn aduane.

10 hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Ɛnyɛ ɔpɔnkɔ ahoɔden na nʼani sɔ na ɛnyɛ onipa ahoɔden nso.

11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.

Na mmom, Awurade ani sɔ nnipa a wɔsuro no, wɔn a wɔde wɔn ho to nʼadɔeɛ a ɛnsa da no so no.

12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

Momma Awurade so, Ao Yerusalem; kamfo wo Onyankopɔn, Ao Sion,

13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

ɔma wʼapono akyi adaban yɛ den na ɔhyira wo nkurɔfoɔ a wɔte wo mu.

14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Ɔma wʼahyeɛ so dwo na ɔde ayuo amapa ma wo.

15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

Ɔsoma nʼahyɛdeɛ kɔ asase so; nʼasɛm tu mmirika ntɛm so.

16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

Ɔtrɛ sukyerɛmma mu sɛ odwan ho nwi, na ɔpete obosuo nsukyeneeɛ sɛ nsõ.

17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

Ɔtoto asukɔtweaa gu fam sɛ mmosea. Hwan na ɔbɛtumi agyina nʼawɔ denden no ano?

18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.

Ɔsoma nʼasɛm no ma ɛnane no; ɔhwanyane ne mframa, na nsuo tene.

19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

Wada nʼasɛm adi akyerɛ Yakob, ne mmara ne ɔhyɛ nsɛm akyerɛ Israel.

20 Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Ɔnyɛɛ yei mmaa aman foforɔ biara; wɔnnim ne mmara. Monkamfo Awurade!