< Salme 147 >

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Hvalite Gospoda; ker dobro je prepevati Bogu našemu; ker prijetno, spodobno je hvaljenje.
2 HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Zidar Jeruzalema Gospod, Izraelce zbira razkropljene.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
On ozdravlja potrte v srci in obvezuje v njih bolečinah.
4 han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
Prešteva zvezd število, kliče jih, kolikor jih je, po imenih.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
Velik je Gospod, Bog naš, in mnoga moč njegova, razumnost njegova brezmerna.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Krotke podpira Gospod, hudobne potiska noter do tal.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
Pojte hvalne pesmi Gospodu, na strune prepevajte našemu Bogu.
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
On zagrinja z gostimi oblaki nebesa; dež napravlja zemlji, daje, da seno rodevajo gore.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Živež svoj daje živini, mladim krokarjem, ki čivkajo.
10 hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Moči konjeve se ne veseli, stegna odličnega moža mu niso po volji;
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
Po volji so Gospodu boječi se njega, kateri imajo nado v milosti njegovi.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
S hvalo slávi Jeruzalem Gospoda, hvali Boga svojega, o Sijon.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Ker zapahe tvojih vrát utrjuje, sinove tvoje blagoslavlja sredi tebe.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Mir daje pokrajinam tvojim, z mozgom pšenice te siti.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Ko pošlje govor svoj na zemljo, urno izteče beseda njegova.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Sneg daje kakor volno, slano razsiplje kakor pepél.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Led svoj meče dol, kakor koščke; pred mrazom njegovim kdo prebije?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
Besedo svojo pošlje in jih raztaja; kakor hitro pihne veter svoj, iztekó vodé.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Besede svoje naznanja Jakobu; postave svoje in pravice svoje Izraelu.
20 Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Ni storil tako nobenemu narodu; zatorej ne poznajo tistih pravic. Aleluja.

< Salme 147 >