Salme 147

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

Halleluja! For det er godt å lovsyngja vår Gud, for yndelegt er det, og lovsong høver vel.

2 HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

Herren byggjer upp Jerusalem, han samlar dei burtdrivne israelitar.

3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;

Han lækjer deim som hev sundbrote hjarta, og bind um deira verkjande sår.

4 han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.

Han set tal på stjernorne, han nemner deim alle med namn.

5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;

Stor er vår Herre og veldug i magt, på hans vit er det ikkje mål.

6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Herren held dei spaklyndte uppe, dei ugudlege bøygjer han ned til jordi.

7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!

Syng for Herren med takkesong, syng lov for vår Gud med cither!

8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

han som tekkjer himmelen med skyer, han som lagar regn for jordi, han som let det veksa gras på fjelli.

9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

Han gjev feet for, ramn-ungarne som ropar.

10 hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Han hev ikkje hug til hestens styrke, han hev ikkje hugnad i mannsens leggjer.

11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.

Herren hev hugnad i deim som ottast han, deim som ventar på hans miskunn.

12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

Jerusalem, prisa Herren, Sion, lova din Gud!

13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

For stengerne på dine portar hev han gjort faste, han hev velsigna dine born i deg.

14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Han gjev dine grensor fred, han mettar deg med den feitaste kveite.

15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

Han sender sin tale til jordi, fort spring hans ord.

16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

Han som gjev snø som ull, han strår ut rim som oska.

17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

Han kastar sin is som småe stykke; kven kann standa for hans kulde?

18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.

Han sender sitt ord og smeltar deim, han let vinden sin blåsa, då renn vatn.

19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

Han hev kunngjort sitt ord for Jakob, sine fyresegner og rettar for Israel.

20 Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Soleis hev han ikkje gjort med noko folk, og hans rettar - deim kjenner dei ikkje. Halleluja!